Flot istandsat lejlighed i veldrevet forening med hyggelig, fælles have
Gennemført renovering med eksklusive detaljer
På Vigerslevvej 291 venter en smukt istandsat lejlighed, der er fuldkommen indflytningsklar og spækket med lækre indretningsdetaljer. I inviteres indenfor via en kombineret entré og fordelingsgang, hvorfra I har adgang til alle lejlighedens rum.
Det flotte istandsatte køkken med spiseplads er indrettet med hvide skabselementer, flotte kontraster i de mørke bordplader og smukke fliser anvendt som backsplash. Badeværelset byder på hængetoilet, rummelig bruseniche og flotte fliser. I køkken, gang, begge værelser og stue er der lagt gennemgående, stilfulde 14 mm egetræs gulve, som skaber en harmonisk sammenhæng og et eksklusivt udtryk gennem hele boligen. Dertil er der lavet nyt el i hele boligen, dvs. ingen stof ledninger og ingen skjulte samlinger. Loftet er nyt i stue, gang og køkken. Gangens spots justeres nemt op og ned, fra varmt til koldt eller farvet lys. Badeværelsets store spejl er med indbygget varme, højtalere og tablet. Badeværelset har gulvvarme med termostat. Køkkenet er med ny ovn, ny induktions kogeplader og ny emhætte samt opvaskemaskine. Bordpladen er ny med ny underlimet håndvask. Der er trinløs lys dæmper på lyset under skabene i køkkenet.
Fantastisk udsigt og lysindfald
Lejligheden byder på en dejlig udsigt til den fælles have og det bagvedliggende villakvarter. Ingen genboer i højde med lejligheden betyder et uforstyrret lysindfald og en særlig hyggelig atmosfære. Beliggenheden øverst på 2. sal giver ingen støj fra overbeboere. Tæt på motorvejens afslutningen, men så langt væk at den ikke kan høres.
Skøn fælles have med sol hele dagen
I den hyggelige, fælles have kan I nyde solen hele dagen. Haven byder på en stor plæne, fælles havemøbler, grillfaciliteter og et stemningsfuldt espalier, der forlænger udesæsonen. Den velholdte og indbydende have er et skønt åndehul med plads til sommerens selskaber og hyggelige grillaftener.
Direkte adgang til naturskønne områder
Lige på den anden side af Vigerslevvej fører en sti gennem bygningerne og direkte ind i Vigerslevparken. Her finder I gode gå- og løberuter, et fritløberområde til hunde og masser af hyggelige kroge. Der er desuden kort afstand til Valbyparken med adgang til populære Kalvebod Strand, hvor I kan nyde lange dage ved vandet, når vejret tillader det. Vigerslevvej er stille vej med 40 kmt begrænsning og nem fri parkering.
Privat parkeringsplads.
Ejeren ejer en garage, med privat p-plads foran, i ejendommen, som kan tilkøbes, efter aftale.
Her er en sjælden mulighed for at bo i en skøn renoveret lejlighed med adgang til både byliv og naturoplevelser!
- Kælderrum
- Parkering
- Cykelparkering
- Fælles lokale
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Casper Joachim Madsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse