Centralt placeret i Glostrup, ganske tæt på både indkøb og offentlig transport, finder I denne flotte, lyse lejlighed i en bygning fra 2020. Her får I tre gode værelser, et pænt badeværelse samt et stort, lyst køkken-alrum med direkte udgang til en solrig, vestvendt altan. Der er desuden gulvvarme i hele lejligheden.
Fra svalegangen træder I ind i en lys entré med fin plads til overtøjet og med adgang til badeværelset, der fremstår pænt og indbydende med store, mørke fliser mod de hvide vægge samt et bredt badeværelsesmøbel med god opbevaring og plads til vaskemaskine.
I forlængelse af entréen finder I køkken-alrummet, der åbner sig mod endevæggens brede vinduesparti ud mod altanen. Det vinkelformede køkken fremstår velholdt og moderne med hvide, stilrene elementer og en mørk bordplade. Ved køkkenet kan der indrettes en fin spiseplads til hele familien.
I den anden ende af rummet har I dagligstuen, hvor I kan slappe af i sofahjørnet eller slå døren op og træde ud på den solrige altan.
Boligens tre værelser er delt op, så I har to næsten ens værelser med adgang fra køkkenet, mens det oplagte soveværelse med walk-in-closet ligger i den anden ende af lejligheden ved dagligstuen.
Altanen er overdækket og har en dejlig størrelse, hvor I let kan have både bord, stole og måske en grill.
På Kirkebjerg Parkvej bosætter I jer i et roligt område med alt fra indkøbsmuligheder og daginstitutioner til busser og tog fra Glostrup Station inden for blot en kilometer. Skolen er en kort cykeltur væk, og skal I på motorvejen, tager turen ganske få minutter.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse