Flot og lys familievilla med hverdagen om hjørnet
I vil føle jer hjemme i huset, fra det øjeblik I træder over dørtærsklen. Her bliver I mødt af en lys og indbydende bolig, der med sine gode værelser og sit åbne leverum er som skræddersyet til børnefamilien.
Huset ligger på en attraktiv adresse i Fløngs trygge rammer. Villaen hører til blandt de sidste huse på en lukket vej, hvor I bor centralt, så I kan gå til det meste og cykle til resten. Der er indkøb om hjørnet, og der er få minutters gang til flere daginstitutioner og grønne områder, heriblandt Den Blå Plads, hvor børnene kan klatre, lege og hoppe på trampoliner. Derudover er der stisystemer den korte vej til skole, hal og svømmehal, og skal I pendle i det daglige, er der nem adgang til såvel motorvejen som Hedehusene St. med direkte togforbindelser til bl.a. København.
I overtager en 60’er-villa opført i klassiske gule mursten. Her er tale om en etplansvilla, der på alle måder er fulgt med tiden. Der opvarmes med luft-til-vand-varmepumpe, og indenfor går turen gennem en bolig, der prydes af rene linjer og moderne istandsættelser. I kan altså flytte direkte ind og folde tilværelsen ud.
En optimal planløsning fordeler pladsen på nogle gode rum. Husets ene ende er dedikeret til en separat værelsesafdeling, hvor fordelingsgangen forbinder to oplagte børneværelser, et stilrent badeværelse og en forældreafdeling, der både har eget badeværelse og walk-in. Dertil kommer et bryggers, et viktualierum og en nydelig entré, der har fri passage til hjemmets åbne opholdsrum. Her ligger køkkenet med fri udsigt over den store stue, hvor dagslyset strømmer ind fra både øst, syd og vest.
Når sommeren banker på døren, går huset i ét med haven, for en dobbelt terrassedør i stuen leder jer direkte ud under åben himmel. Herude venter en hyggelig og sydvendt have med masser af sol på den velanlagte fliseterrasse, der har udsigt til både et orangeri og et bålsted.
Velkommen hjem.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Serdar Demir
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse