Etplansvilla i roligt og attraktivt område
Må hverdagen gerne byde på lidt ekstra charme og familieidyl? Så skal I glæde jer til at gå på opdagelse i denne 160 m2 villa, der har masser af personlighed og fine detaljer, mens en vidunderlig udestue får inde- og udeliv til at smelte sammen. Haven blomstrer på hyggelig vis uden for døren, og det attraktive område formår at være dejligt roligt, samtidig med at I bor centralt.
I en afdeling samles hele fem værelser, to badeværelser og et bryggers, så der er albuerum for selv den store børnefamilie. Kigger I rundt, falder blikket desuden på smukke, blyindfattede ruder og dekorative vinduer, hvoraf der særligt er nogle unikke i stuen, som tilfører rummet karakter.
Resten af huset har kvalitetstid og samvær på dagsordenen, for her indrammes det pæne, grebsfrie køkken af en dagligstue med åben forbindelse til endnu en stue. Herfra finder I den ene vej en entré, der byder på klassiske, indbyggede skabe, og den anden vej træder I ud i, hvad der hurtigt bliver omdrejningspunkt for mange gode stunder: udestuen.
Det skønne uderum prydes af store glaspartier, skydedøre mod terrassen og et pavillon-lignende hjørne, hvor man kan nyde udsigten. Forestil jer at sidde dér med en kop kaffe og en god bog, mens I kan slappe af og holde et øje på børnene, der leger. Haven er lige så hyggelig med masser af grønt og frugttræer, og i det mere praktiske hjørne er der carport, garage og skur.
Når skoleklokken ringer ind, kan børnene selv begive sig afsted til fods, og der er både daginstitutioner og indkøb i området. De nære omgivelser er rolige, og alligevel har I ikke andet end en gåtur til Taastrup Hovedgade, som summer af liv og byder på alt fra butikker til torvemarked og spisesteder. Tæt på finder I ligeledes naturskønne Mølleparken, der ligger med idrætsfaciliteter omkring sig. Derudover er der knap 1,5 km til Taastrup St. med S-tog til indre København, som I også ankommer til efter en halv times kørsel.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Mathias Garde Bruun
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse