Med en adresse på Magnoliavej 24 får I, parret, pensionisten eller den studerende, en dejlig, lys lejlighed kun 10 minutters gang fra Glostrup Station. Lejligheden folder sig ud på 51 kvadratmeter, og den er tilmed delevenlig, hvilket må siges at være et stort plus.
Boligens planløsning fordeler sig på en entré, et rummeligt soveværelse, et stilet badeværelse med bruseareal, et moderne, hvidt køkken med alt i hårde hvidevarer og en stor stue, hvor der både er plads til spisebord og sofaarrangementer. Med denne lejlighed får I muligheden for en intim og behagelig tilværelse sat i dejlige rammer, og som vi allerede har nævnt, er planløsningen delevenlig, hvorfor vennepar, søskendepar eller to studerende kan få hver sin base.
Lejligheden placerer sig i stueetagen af en ejendom bygget i 1946. Her står den med en flot facade udført i røde mursten, og den brydes af brede, hvide vinduespartier. Til ejendommen hører der fælles udendørs arealer; her får I en stor grøn plæne til at boltre jer på samt bænkebordsæt på fliser, som præsenterer sig som en god mulighed for at nyde en af hverdagens pustepauser. Herudover er der muligheder for bilparkering, da der til ejendommen er en asfalteret parkeringsplads.
Beliggenheden sætter sidste punktum på en allerede dejlig bolig oplevelse, for I bosætter jer et dejligt område med masser af muligheder. Kun 750 meter fra adressen ligger Glostrup Shoppingcenter og byder sig til med gode spisesteder, caféer og et bredt butiksudvalg, og sideliggende har I Glostrup Station, hvorfra S-toget kører til Københavns Hovedbanegård på kun 17 minutter. Indkøbsmuligheder skal I heller ikke lede langt efter, da nærområdet huser supermarkeder som Rema 100, Lidl og Føtex. Med en 3 minutters cykeltur, kan I også nyde naturen i Byparken, hvor I her kan gå ture eller løbe i grønne omgivelser, og som endnu et plus kan bilejeren nemt og hurtigt koble sig på motorvejen.