Moderniseret 3V’er i Brøndbyvester – øverst i ejendommen
I et grønt og roligt område i Brøndbyvester finder I denne indbydende 3V’er, der fremstår i indflytningsklar stand. Lejligheden er lys, velindrettet og ikke mindst flot moderniseret, og det umiddelbare nærområde står klar med alle ønskelige faciliteter. Ligeledes har I kun en kilometer til Glostrup S-togsstation, ligesom det er nemt at komme på E47.
Lejligheden ligger øverst på anden sal i en pæn og præsentabel ejendom fra 1971, og de skønne fællesområder bidrager til det positive helhedsbillede. På østsiden af ejendommen er der anlagt en stor parkeringsplads, mens den vestvendte side gemmer på et ugeneret og rekreativt område med legeplads og borde-bænkesæt under trækronerne.
I sin helhed er lejligheden meget lys, og dét er en kvalitet, I mærker fra det øjeblik, I træder indenfor. Entréen byder jer velkommen med manér, og denne fungerer samtidig som bindeled til de fleste rum. I indretningen er der prioriteret to gode værelser, hvoraf det ene er udstyret med indbygget skabsvæg, og det andet har walk-in-closet.
Dét siger lidt om boligens fremragende opbevaringsmuligheder, som frigiver albuerum til at leve i de øvrige afdelinger. Stuen har fransk altan med lysindfald fra vest, og på modsatte side ligger køkkenet med udsigt over hustagene mod øst. Køkkenet har hvide, grebsfri elementer, og det er endda stort nok til at kunne indrettes med en lille spiseplads. Også badeværelset er flot opdateret, og her er det en kærkommen prioritering, at I får en stor bruseniche.
Med tanke på lejlighedens størrelse giver det mening, at I får flere pasningsmuligheder i det umiddelbare nærområde, og desuden finder I det nærmeste supermarked 600 meter væk. Alle detaljer om både boligen og beliggenheden uddyber vi med glæde ved en fremvisning – kontakt os for at høre nærmere.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jonas Helbæk Lunding
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse