Flot og tilbagetrukket treværelses i attraktiv ejerforening
Med nøglerne til denne lejlighed skal du ikke bekymre dig om noget – du skal bare flytte ind, pakke ud og indrette dig i dit nye hjem. Denne pæne treværelses lejlighed fremstår nemlig flot, og med sine 76 kvm er det et oplagt hjem for såvel solisten eller soloforælderen som for parret eller to gode venner. Du får desuden hjemme i en attraktiv bebyggelse; tæt på både idræt og naturområder og kun fem minutter på cykel fra Taastrup St.
Lejlighedens planløsning giver mange forskellige indretningsmuligheder. Hoveddøren åbner op til en rummelig entré, hvorfra du kan bevæge dig videre til to værelser og et badeværelse samt et hyggeligt opholdsrum, der forener stue og køkken i ét. Det ene værelse kan indrettes som soveværelse, mens værelse nummer to kan bruges til børneværelse, gæsterum, hjemmekontor eller en roommate. I stuen er der plads til både spisebord og sofahjørne, og det brede vinduesparti sikrer et skønt lysindfald og en udsigt til såvel skovbryn som blå himmel.
Det gode lysindfald går igen i alle andre rum. Det samme gør flotte, ensartede gulve, som løber fra rum til rum. Derudover er de praktiske faciliteter helt i top, for badeværelset har vaskemaskine, bruseniche og nydelige fliser, mens køkkenet kommer med alt i hårde hvidevarer.
Ejendommen ligger for enden af en lukket stikvej, behageligt tilbagetrukket og omgivet af grønne arealer. Det giver en følelse af luft og plads, mens der lige ved ejendommen er rigtig gode parkeringsmuligheder. Lige ovre på den anden side af Parkvej ligger Taastrup Idrætscenter klar med svømmehal, sportshal, tennis- og padelbaner, og for enden af vejen fører grønne stier dig ud mod smukke naturområder.
I gåafstand har du også skole og daginstitution, og på cykel er der kun fem minutter hen til Taastrup Hovedgade. Her finder du dagligvarer, butiksliv og takeaway samt S-tog fra Taastrup St., der på 23 minutter fører dig direkte til København H.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Serdar Demir
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse