Pæn lejlighed med stor, solrig altan nær stationen
Her får du en virkelig fin og indflytningsklar lejlighed med moderne løsninger og masser af hverdagsluksus som walk-in, gulvvarme på badeværelset og ikke mindst en vestvendt altan – kun 400 meter fra Høje Taastrup Station.
Dette er et oplagt hjem for førstegangskøberen, hvad enten du er solist eller boligsøgende som par. Lejligheden byder på en gennemtænkt planløsning, hvor alle kvadratmeter er godt udnyttet, og hvor rummene fremstår lyse og moderne.
Køkken-alrummet kommer med et pænt køkken og en hyggelig køkkenhalvø, der inviterer til både morgenkaffe og en snak over madlavningen. De vestvendte vinduer sørger for et dejligt lysindfald, mens træpaneler tilfører rummet varme og en behagelig akustik, og her er god plads til både middage og afslappende aftener i sofaen. Hertil kommer et fint soveværelse med walk-in samt et rummeligt badeværelse med separat bruseniche, gulvvarme og plads til vaskesøjle.
Den store altan giver dig et ekstra opholdsrum i sommermånederne, og den bliver hurtigt et favoritsted med mange soltimer og udsigt til grønne omgivelser. Solen kan nydes fra eftermiddag til aften, mens integrerede terrasselamper skaber en hyggelig stemning, når mørket falder på. Altanen har plads til både loungeområde, grill og opbevaring, så her er der plads til både rolige weekender og hyggelige aftener med gæster. Rundt om ejendommen findes grønne fællesarealer, der giver luft og rolige omgivelser.
Du bosætter dig centralt i Taastrup med kort afstand til hverdagens fornødenheder. Flere supermarkeder ligger inden for få minutters gang, mens City2 byder på butikker, caféer og spændende takeaway-muligheder tæt på – Rema ligger imidlertid fem minutters gang fra din hoveddør. Fra Høje Taastrup Station kører der både S-tog og regionaltog, og med toget nås København på cirka 15 minutter. Samtidig finder du grønne stisystemer og naturområder tæt på, hvor især Hakkemosen vil danne rammen om gå- og løbeture i det fri.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Burak Aydin
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse