Moderniseret 2V’er med udsigt til Selsmosen
Det kan være singlen såvel som parret eller den unge studerende, der falder for denne dejlige lejlighed, som ligger lige om hjørnet fra både butikslivet og S-toget.
I flytter ind i en populær bebyggelse kaldet Taastrup Have, hvor klassiske 60’er-ejendomme fordeler sig over et lukket vænge med gode parkeringsmuligheder og grønne fællesarealer. Jeres lejlighed ligger lige i starten af bebyggelsen, hvor I er tættest på bylivet, og hvor I samtidig bor i første parket til Selsmosen, så når I brygger morgenkaffe hjemme i køkkenet, kan I nyde udsigt over søen.
I overtager en høj stuelejlighed, der er hævet et godt stykke over gaden, så I bor uden direkte indkig, og I har samtidig nem adgang til hoveddøren. Herfra går turen gennem en pæn og indbydende lejlighed, der bærer tydeligt præg af moderne istandsættelser, som har efterladt jer et hjem med rene linjer og fuld komfort.
En veldisponeret planløsning fordeler de 58 kvadratmeter, som giver jer et køkken, et bad, en stue og et soveværelse. Det stilrene badeværelse er indrettet med både væghængt toilet, separat bruseniche og udluftningsvindue, mens køkkenet byder på alt fra god skabsplads til en opvaskemaskine; og så er der åbnet op mellem køkkenet og entréen, hvilket skaber en skøn rumfornemmelse. Dertil kommer soveværelset og stuen – to fine rum med sydvendte vinduer og udsigt til grønne trækroner, og som prikken over i’et har stuen adgang til en solrig altan, hvor I får en hyggelig oase til sommerdagene.
Fra sol og sommer på altanen kan I hurtigt sætte kurs mod hverdagen, for den centrale adresse betyder, at I kan gå til det meste. Der er få skridt til både indkøb og Taastrup Station med direkte S-togsforbindelser til København, og i forlængelse af stationen folder hovedgaden sig ud med bl.a. butikker, spisesteder og takeaway til en travl aften.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Mathias Garde Bruun
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse