Lys og veldisponeret lejlighed med stor altan i naturskønne Brede
Lejligheden er beliggende i det eftertragtede og historiske Brede – et fredeligt område, hvor natur og byliv går hånd i hånd. Her får du rolige omgivelser kombineret med nem adgang til hverdagens bekvemmeligheder.
Boligen byder på en veldisponeret planløsning med store vinduespartier, der sikrer et skønt og naturligt lysindfald dagen igennem. Hjertet i lejligheden er det rummelige køkken-alrum, hvor der er god plads til både spiseafdeling og sofahjørne – et oplagt samlingspunkt i hverdagen.
Fra alrummet er der direkte udgang til en stor, overdækket altan, som strækker sig over hele lejlighedens bredde. Her får du et fantastisk uderum med plads til både cafébord og loungemøbler, hvor du kan nyde udsigten over de rolige og grønne omgivelser.
Køkkenet fremstår stilrent med hvide, blanke overflader, god skabsplads og fine arbejdsforhold. Derudover rummer boligen et godt værelse samt et funktionelt badeværelse.
Ejendommen er særdeles velholdt og administreres af en veldrevet ejerforening. Her er adgang til elevator, dørtelefon, vaskekælder, flere motionsrum, tennisbane samt skønne fællesarealer. Ejendommen ligger for enden af en lukket vej i grønne og fredelige omgivelser, og der er fri parkering lige foran opgangen.
Beliggenheden er helt ideel med kort afstand til naturskønne områder som Mølleåen, Ravnholm Skov, Ørholm, Fuglevad, Brede og det hyggelige Frilandsmuseet. Samtidig er der nem adgang til indkøb, offentlig transport og Lyngby centrum med et stort udvalg af butikker, caféer, restauranter og kulturelle tilbud.
En oplagt bolig til både singler, par og seniorer, der ønsker en rolig base tæt på byen – med masser af lys, luft og skøn udsigt.
- Altan
- Kælderrum
- Parkering
- Gårdmiljø
- Vaskeri
- Cykelparkering
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Emil Frederik Sørensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse