Lys lejlighed med Øresundsudsigt, solrig altan og attraktiv beliggenhed nær centrum
Velkommen til Søndre Strandvej 8, 2. – en lys og indbydende lejlighed i en ejendom beliggende på en lukket vej, som nabo til Helsingør centrum, men let tilbagetrukket fra byens liv.
Her får du 94 veldisponerede kvadratmeter som byder på to gode soveværelser med fleksible indretningsmuligheder – perfekt til både familie, gæster eller hjemmekontor. Det åbne køkken ligger i naturlig forbindelse med den hyggelige spisestue, hvorfra der er direkte udgang til altanen. Her kan du nyde både morgenens første kaffe og eftermiddagens solrige timer med udsigt over Øresund – et skønt sted at lade dagen glide over i aften.
Den store stue fremstår lys og rummelig med god plads til både afslapning og samvær, mens det store badeværelse bidrager til en komfortabel og funktionel hverdag.
Derudover medfølger et stort kælderrum, som giver rig mulighed for opbevaring.
Udenfor venter en fælles have, hvor forår og sommer kan nydes i grønne omgivelser – ideelt til både afslapning og hyggelige stunder under åben himmel. Der er desuden etableret fælles ellader i ejendommen.
Området omkring Søndre Strandvej er levende og attraktivt. Her bor du med Øresund som nærmeste nabo og med nem adgang til strand, promenade og smukke gåture langs vandet. Samtidig er der kort afstand til Helsingørs charmerende bymidte med hyggelige caféer, specialbutikker og et rigt kulturliv med blandt andet Kronborg Slot, Kulturværftet og det hyggelige havnemiljø. Der er desuden gode transportmuligheder lige i nærheden med togforbindelser og færgen til Sverige, hvilket gør hverdagen både nem og fleksibel.
En skøn bolig, hvor lys, udsigt og beliggenhed går op i en højere enhed.
- Altan
- Kælderrum
- Gårdmiljø
- Ladestander
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Morten Friis
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse