Meget vedligeholdt lejlighed beliggende i Hillerød Parkgård. Lejligheden er beliggende i dejlige omgivelser med masser af grønne områder i form af grønne omgivelser, skov og Slotsparken indenfor kort afstand. Endvidere kort afstand til bus og lokalbane-stationen Slotspavillionen.
Lejligheden indeholder 2 gode værelser i form af et meget stort forældresoveværelse med indbygget skab og et kontor / børneværelse samt rigtig pænt flisebadeværelse. Desuden har lejligheden en stor stue med et dejligt lysindfald fra syd og kig til grønne fællesområder fra lejlighedens store
vinduespartier. Køkkenet, som er fra 2020, er som resten af lejligheden i en rigtig god stand, ligesom at gulve er blevet slebet og lakeret samt vægge og lofter fremstår glatte og ordnede.
Ejerforeningen byder på mange fælles faciliteter, såsom kælderrum, p-plads, vaskekælder - og hertil lækker legeplads, direkte adgang til Gribskov - og ikke mindst en stor opsparing i foreningen. Foreningens område bliver holdt utrolig flot og der er dejlige grønne fællesarealer, hvor den forestående sommer kan nydes i fulde drag. Fra området er der direkte adgang til skoven.
En virkelig attraktiv lejlighed, der skal ses.