Skøn bolig med to terrasser og central beliggenhed i Lille Skensved
Dette skønne rækkehus ligger i hjertet af Lille Skensved. I får kort afstand til indkøb, daginstitution og skole. Samtidig har pendleren gode forudsætninger for at komme på arbejde med togstation i byen og kort afstand til motorvejen. Alt i alt årsagen til at I bør kigge nærmere på dette rækkehus.
På førstesalen er der tre værelser og badeværelse med gulvvarme. Rummene har et fedt lysindfald, takket være ovenlysvinduerne, og sammen med den lyse indretning får I bare en dejlig atmosfære i boligen. Underetagen er yderst praktisk indrettet med gæstetoilet, der også har gulvvarme, lige ved entréen, så gæsterne ikke behøver komme i privaten ovenpå. Samtidig ligger køkkenet lige op til entréen, hvilket gør det nemt at komme ind med indkøbsposerne. Kogeøen peger ind mod stuen, hvilket indbyder til samvær og socialisering, når gæsterne kigger forbi, eller legende børn skal overvåges. Gulvene er beklædt med flot askparket, der står knivskarpt, da de netop er slebet. Det hele fremstår indflytningsklart.
I får også egen for- og baghave med privatliv gemt godt væk bag hæk og hegn. Baghaven fanger morgensolen, mens eftermiddagssolen kan nydes i forhaven. Begge er yderst nemme at holde, og der er plads til både loungesæt og en stor havegrill. Der er desuden en fælleshave med mulighed for grill og trampolin. Der er fælles cykelskur/skur samt eget skur. Ejendommen er netop blevet renoveret med facader og nyt tage på "rækkehus delen".
Inden for 150 meter finder I både bager og slagter, så I aldrig skal gå langt efter lunt morgenbrød og grillbøffer. Samme afstand er der til SuperBrugsen og takeaway-steder. Når børnene skal i skole eller børnehave, er der blot en kilometer. Det er trygt at cykle i skole, da der er cykelsti hele vejen. Lille Skensved har sin egen togstation omtrent 100 meter fra jeres hoveddør, hvilket gør det nemt at fange toget til Køge Nord Station, hvorfra togturen til Københavns Hovedbanegård varer 19 minutter. Tager I bilen, slipper I uden om den værste myldretidstrafik på Køge Bugt motorvejen. Når man kører ind til Torvet i Køge, er køreturen på mindre end et kvarter, og her finder I et væld af shopping-muligheder, restauranter og caféer. Og der er også forestillinger i Teaterbygningen, Pletten og biografen inde i centrum.
- Parkering
- Gårdmiljø
- Egen have
- Cykelparkering
Boligen ligger dejlig centralt i Lille Skensved. Der er et godt sammenhold i ejerforeningen.Bo
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse