Hos Estate Aarhus C udbydes nu denne moderne 2-værelses lejlighed på Frederiksbjerg.
Det første du mødes af, når du træder ind i boligen, er det skønne lysindfald og højt til loftet, som skaber en følelse af rummelighed og luft.
Det åbne køkken/alrum fremstår lyst og indbydende med plads til både spiseområde og sofaarrangement. De store vinduespartier sikrer et flot lysindfald dagen igennem, og der er en god sammenhæng mellem rummene, som giver boligen et godt helhedsindtryk.
Som et ekstra plus, har du også i lejligheden din egen vaske- og tørretumbler (kombimaskine), så vasketøjet nemt kan ordnes.
Fra stuen har du adgang til lejlighedens hems, hvor der er masser af naturligt lys fra vinduerne. Hemsen er oplagt som ekstra opbevaringsplads, en gæsteseng eller en hyggelig læsekrog, hvor du kan trække dig tilbage og nyde roen efter en lang dag.
Soveværelset er indrettet med plads til en stor seng, og de indbyggede skabe giver gode opbevaringsmuligheder uden at stjæle gulvplads. Der er desuden plads til et lille skrivebord, hvilket gør rummet alsidigt og funktionelt – ideelt for dig, der har brug for et hjemmearbejdsområde.
Badeværelset er velindrettet samt lyst og moderne med separat bruseniche.
Udenfor byder svalegangen på mulighed for at indrette dig med cafébord og stole, hvor du kan nyde morgenkaffen eller et godt glas i de lune aftentimer. Til lejligheden hører desuden et praktisk skur til ekstra opbevaring – perfekt til cykel, barnevogn eller andet, du ikke ønsker at have inde i boligen.
Med den attraktive og centrale beliggenhed på Frederiksbjerg har du kort afstand til både indkøb, offentlig transport og alt, hvad Aarhus C har at byde på af caféer, restauranter, specialbutikker og kulturoplevelser.
Samtidig er boligen placeret i en rolig baggård, tilbagetrukket fra trafik og larm – en sand lille oase midt i byen.
Søger du en moderne lejlighed, der er velindrettet og med en god hems – med en beliggenhed, hvor du nærmest har alt indenfor gåafsted? Så kontakt os i dag på 8612 0034 for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Grau-Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse