Lys og delevenlig kælderlejlighed fra 2007
Drømmer du om en rummelig og funktionel bolig tæt på både byliv og grønne arealer? Så byder Langenæs Allé på en sjælden mulighed for at få det bedste af begge verdener. Her får du en velholdt 3-værelses lejlighed fra 2007 med masser af plads, en god planløsning og flere anvendelsesmuligheder.
Lejligheden
Lejligheden fremstår lys, velholdt og utrolig veludnyttet. Allerede ved indgangen mødes du af en rummelig entré og fordelingsgang med god plads til opbevaring og overtøj. Herfra er der adgang til boligens øvrige rum, hvilket skaber en praktisk og fleksibel opdeling – særligt attraktivt for to, der ønsker at dele boligen med hver sit værelse og fælles opholdsrum.
Det åbne køkken-alrum er et naturligt samlingspunkt i boligen, hvor det lyse og velholdte køkken tilbyder god bordplads, skabsopbevaring og plads til madlavning. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen, og her er rigeligt med plads til både spisebord og sofaarrangement, og rummets størrelse gør det let at indrette uanset behov.
Boligen rummer to gode, regulære værelser, som begge egner sig godt til soveværelse, kontor eller børneværelse. Det giver lejligheden mange anvendelsesmuligheder – både for dem, der vil dele, og for dem, der ønsker plads til hjemmearbejde, gæster eller fritidsinteresser.
Badeværelset er lyst og tidløst med lyse klinker, separat bruseniche og gulvvarme – her får du et rum, der både er praktisk og behageligt i hverdagen.
Ejerforeningen
Som ejer bliver du en del af en sund og veldrevet ejerforening, hvor der er fokus på fællesskab og vedligeholdelse. Foreningen råder over fælles vaskefaciliteter fra 2022, et praktisk værksted samt en dejlig grøn fælleshave. Derudover får du adgang til p-pladser ved ejendommen, der ejes af foreningen, og der gives også mulighed for gæstekort – en sjælden luksus i byen. Et privat kælderrum medfølger selvfølgelig også.
Beliggenheden
Beliggenheden er helt ideel: På Langenæs Allé bor du i et roligt område med få minutters gang til indkøb, offentlig transport og Langenæsstien, som leder dig til naturskønne gå- og løberuter. Derudover har du kort afstand til Frederiksbjergs stemningsfulde café- og butiksliv og hurtig adgang til motorvejen, hvis du pendler ud af byen.
Alt i alt får du her en lejlighed med god plads, moderne faciliteter og fleksible indretningsmuligheder – midt i en af Aarhus’ mest attraktive bydele.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse