Velkommen til Helgolandsgade – en charmerende, lukket stikvej til den populære Jægergårdsgade. Her bor du midt i det pulserende caféliv, med specialbutikker, hyggelige spisesteder og indkøbsmuligheder lige udenfor hoveddøren. Bruuns Galleri, biografen og Aarhus Hovedbanegård er blot få skridt væk – beliggenheden bliver simpelthen ikke bedre for den, der ønsker bylivet lige ved hånden, men samtidig værdsætter en rolig og tilbagetrukket beliggenhed.
Lejligheden er veldisponeret og emmer af atmosfære. Det åbne køkken/alrum er hjemmets naturlige samlingspunkt – her er god plads til at udfolde sine kulinariske evner, mens venner og familie nyder et glas vin ved det store spisebord. Køkkenet er i halvåben forbindelse med stuen, hvilket skaber et lyst og indbydende opholdsrum med gennemgående lysindfald. Stuen har plads til den store sofa og indbyder til afslapning og hyggelige stunder.
Soveværelset er rummeligt med god plads til dobbeltseng, skrivebord og garderobe. Inden du kommer til badeværelset, har du en praktisk walk-through med stort garderobeskab og en integreret vaskesøjle med både vaskemaskine og tørretumbler – en sjælden og særdeles brugervenlig detalje i en city-lejlighed.
Badeværelset er lyst og velholdt med god bruseniche og et vindue, der giver både dagslys og mulighed for naturlig udluftning.
Ejerforeningen er veldrevet og byder blandt andet på en hyggelig, lille gårdhave med bord-bænkesæt og grill – perfekt til sommerens sammenkomster med naboer og venner.
En oplagt bolig til singlen, parret eller den studerende, der vil bo centralt, men uden at gå på kompromis med komfort og ro.
Hvis denne lejlighed kunne være noget for dig, så kontakt Estate Aarhus C, så arrangerer vi en fremvisning.
- Gårdmiljø
- Cykelparkering
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Grau-Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse