5 værelses stuelejlighed med altan
Har du brug for en stor lejlighed med hele fire værelser, skal du ikke lede længere. Vi har nemlig fået til opgave at finde den nye ejer til denne rummelige lejlighed, som du kan sætte dit eget præg på.
Lejligheden ligger i stueplan – dog et højt stueplan med fire trin op til hoveddøren fra fortovet. Det betyder, at der ingen indkig er fra forbipasserende, og du dermed får en høj grad af privatliv, samtidig med at du er tæt på gadeplan.
Du bydes velkommen i en præsentabel opgang med terrazzogulv og spindeltrappe til de øvrige etager.
I lejligheden er der en entré med adgang til både stue og køkken. Køkkenet er praktisk indrettet og har udsigt til gaden. Den store stue har plads til både sofaarrangement og spisebord til mange personer.
Rummet gennemstrømmes af lys fra vinduer på begge sider, hvilket gør det lyst og indbydende. Herfra er der også udgang til din private altan med udsigt over de grønne fællesarealer.
Under tæpperne gemmer sig de originale trægulve, som du kan få frem og dermed markant ændre indtrykket af lejligheden. Desuden har stuen en åben pejs – en sjælden detalje i denne type ejendom. Det vurderes, at der er mulighed for at åbne køkkenet op mod stuen, hvis du ønsker et mere moderne, åbent rumforløb.
Du får, som nævnt, hele fire værelser i denne lejlighed – alle med trægulve under tæpperne. Alle værelser har en god størrelse og kan indrettes efter behov.
Badeværelset fremstår stort set som ved opførelsen og byder blandt andet på et badekar og terrazzogulv, som igen er blevet moderne. Eftersom lejligheden ligger i enden af bygningen, får du desuden et vindue på badeværelset – noget, der sjældent ses i lejligheder.
Tæt på din hoveddør kan du parkere bilen på ejendommens parkeringsplads.
Beliggenheden i den sidste ejerboligejendom på Vestervangsvej – tættest på centrum – giver dig nem adgang til mange faciliteter. Lige overfor finder du Vestervangskiosken, 100 meter væk ligger Netto, og blot 250 meter derfra Rema 1000. Du er også tæt på Vestervang Skole, Vestbadet, VFF – og naturligvis Viborg centrum, som du nemt kan nå med bussen 50 meter fra ejendommen eller på 5–8 minutter på cykel.
Lejligheden er ikke længere beboet, hvilket betyder, at du kan overtage den hurtigt, hvis behovet er der. Med maling, afslibning af gulve og en let modernisering af køkken og bad får du hurtigt en lejlighed, der fremstår helt up to date.
Til lejligheden hører desuden et stort og regulært kælderrum på ca. 10 m².
Kom og se mulighederne!
- Altan
- Kælderrum
- Vaskeri
- Cykelparkering
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse