Fritidshus på Vestamager med helårsglæder – med moderne komfort, god plads, stor grund og kig til skoven
Boligen på Kongelundsvej 630 er registreret som et fritidshus, men i praksis kan man komme hele året og nyde husets moderne komfort, husets gode størrelse, den store, lysåbne grund og det smukke syn af skovens farver.
Det meste på Kongelundsvej 630 er skabt inden for de senere år. Huset blev i 2022 bygget til og udvidet fra 75 kvadratmeter til nu godt og vel 120 kvadratmeter. Hertil kommer et anneks (fra 2025), som tilføjer cirka 16 kvadratmeter mere til regnskabet.
Undervejs er den oprindelige del af boligen sat i stand. Listen over indslag tæller fornyet køkken, filsede og malede vægge, nye døre, nye paneler og meget mere. Udtrykket er tidssvarende og harmonisk, hvad enten man er i den højloftede afdeling med køkken og stuer eller på badeværelset, i garderobeafdelingen eller i de tre værelser.
Varmekilder er varmepumpe, el-radiatorer og brændeovnen i køkken og stuer. Selv på vinterens koldeste dage kan huset tage en behagelig temperatur. Det samme gælder annekset, der også er helårsanvendeligt.
Udenfor er den største af terrasserne etableret i 2025. Hegnet, der også er af nyere dato, rammer matriklen ind. Børn og hunde kan med andre ord bevæge sig frit på den lukkede grund, der tæller knap 1.300 kvadratmeter.
Indkørsel til grunden kan ske både fra Kongelundsvej og fra Frieslandsvej, der løber langs Kongelundsskoven.
Såvel inde i huset som ude på terrasserne og i haven har man kig til skovens træer. Og fra matriklen skal man blot krydse Frieslandsvej for at være afsted på skovens stier, ligesom fælledens vidder og strandene på Amagers sydspids er inden for rækkevidde.
Nabolaget byder på helårsboliger, sommerhuse, skoven, åbne landskaber og højt til himlen. Det føles, som om byen er langt væk, men det tager ikke mere end fire minutter i bil (ni minutter på cykel) at koble til Vestamager Centret, Skelgårdsskolen og Vestamagers idrætsanlæg med blandt andet boldbaner, sportshal og svømmehal.
Kontakt Estate for mere information og en fremvisning på Kongelundsvej 630.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Aleksander Korsholm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse