Beliggende ved attraktive Over Dråby Strand. Her er du næsten lige kommet over den gamle eller nye bro, og så mærker du straks hvordan skuldrene falder ned... og roen indfinder sig.
Nærheden til København gør, at du kan nå i sommerhus indenfor ca. 40 minutter, og derfor spontant kan bruge sommerhuset i hverdagene.
Huset er ikke stort, men er til gengæld, et af de billigste tilbud i markedet. Så der er råd til at sætte et anneks med det samme, og det kan ofte medfinansieres i købet. Du kan selvfølgelig også bygge til på sigt.
Der bydes på pænt lyst køkken og bad, værelse og stue med brændeovn. Hyggeligt terrassemiljø og 2 udhuse samt carport.
Over Dråby Strand ligger lige syd for Jægerspris, med et hyggeligt detailhandelsliv, Jægerspris slot og meget mere. Du har også gode handelsmuligheder i Frederikssund lige på den anden side af Roskilde fjord. I hele taget er der gode muligheder for udflugter i de mange naturskønne omgivelser med nationalpark, hyggelige provinsbyer, herregårde, sommerhusområder og ikke mindst den afslappende stemning i landet mellem Roskilde fjord og Isefjorden.
Det er en god investering at leje sommerhuse ud, da de første 43.300 kr. er skattefrit. Du kan også få 75 % billig realkreditfinansiering. Der har længe været en trend med stigende efterspørgsel på sommerhuse, og denne sommer ser heller ikke ud til at være nogen undtagelse.