Fantastisk beliggenhed i første række ! Skøn havudsigt fra den store klitgrund.
Huset:
Særdeles velbeliggende sommerhus, oprindeligt opført i 1957, løbende moderniseret og tilbygget i 2004, så det samlede boligareal udgør 100 kvm. Desuden er der i 2002 opført et fritliggende redskabsrum på 13 kvm. Huset, der er opført med yderfacade i træ, nyere tag af eternit samt termo vinduer i trærammer, fremstår indvendigt lyst og venligt med bl.a. nyere køkken og lofter til kip. Opvarmning sker via nyere varmepumpe fra 2023. Beliggenheden er absolut helt i top på den 3.791 kvm. store kuperede klitgrund, hvorpå der er både egen bunker og fabelagtig havudsigt. Fra husets store syd-vest vendte træ terrasse er der en fantastisk udsigt over det skønne klitlandskab.
Området:
Houvig er et charmerende og kuperet område med høje klitter og masser af bunkere, der hver især fortæller deres historie. Esebjergvej 36 har end da sin helt egen bunker på grunden. I området er der masser af ting, som familien kan forlyste sig med. Med kun 5 km. til Søndervig ligger det nye store Lalandia Aqua Dome. Søndervig byder desuden på masser af gode restauranter, indkøbsmuligheder og legepladser. Den naturskønne Holmsland Klit Golfbane er beliggende mellem Søndervig og Houvig og til Ringkøbing, som er en meget charmerende og hyggelig by, er der kun 12 km.
Indretning:
Lille entre med plads til fod- og overtøj. Rummeligt nyere spise-køkken med lyse låger og lyst laminatgulv. Herfra udgang til den skønne træ terrasse. Hyggelig opsholds stue med indbygget pejse, synlige Douglas- bjælker og massivt douglas brædde gulv, samt med udgang til terrasse. Stort soveværelse med 2 enkelt senge, gulvtæppe og 2 indbyggede skabe. Stort soveværelse med dobbelt seng, gulv af douglas brædder, skabe samt udgang og flot kik til klitlandskabet. Værelse med 2 enkelt senge og skab. Badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Ældre badeværelse med vinylgulv, brusekabine samt vaskemaskine.
Udlejning:
Huset lejes ud gennem Esmark Feriehusudlejning fra medio maj til ultimo oktober.: Lejeindtægten for denne periode (23 ugers udlejning) har både i 2024 og 2025 udgjort en lejeindtægt på ca. kr. 79.400 + forbrugsafgifter på ca. kr. 4.500. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver de 23 ugers udlejning ca. kr. 73.200 eller ca. kr. 6.100 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, boligskatter, forsikring, renovation, vedligeholdelse m.v.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse