Første parket til Limfjordens smukkeste udsigt
Drømmer du om et sommerhus, hvor roen sænker sig fra det øjeblik, du træder ud på terrassen – og hvor udsigten over Limfjorden aldrig stopper med at imponere? Så byder dette skønne sommerhus ved Lyby Strand på noget helt særligt.
Her får du et nyere sommerhus fra 2017 med en helt unik beliggenhed – blot 50 meter fra fjorden og med fuld panoramaudsigt fra både hus og grund. Ejendommen er placeret på en stor og naturskøn grund på hele 1.500 m², hvor der er god plads til både udeliv, afslapning og privatliv.
Sommerhuset rummer 131 veludnyttede kvadratmeter og byder på et fantastisk opholdsrum, hvor køkken, alrum og stue smelter sammen i ét stort, lyst og indbydende rum. Loft til kip og det imponerende vinduesparti trækker fjorden helt ind i boligen og skaber en helt særlig atmosfære. Her er god plads til både hverdag og gæster – og spisepladsen er naturligvis placeret, så udsigten kan nydes til fulde. Det stilrene, hvide køkken med køkkenø indbyder til samvær, mens maden tilberedes, og herfra er der direkte udgang til terrassen.
Boligen indeholder hele 4 gode soveværelser samt en hyggelig hems, der giver ekstra sovepladser eller et skønt frirum for børnene. Derudover er der 2 lækre badeværelser med bruseniche og gulvvarme samt 2 toiletter – ideelt til både familie og gæster.
Entréen er praktisk indrettet med god skabsplads og et mindre bryggersafsnit med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Udelivet er i en klasse for sig. Her finder du flere skønne terrassemiljøer – både en afskærmet terrasse, hvor privatlivet er i fokus, og en overdækket træterrasse med en helt fantastisk panoramaudsigt over fjorden. Som prikken over i’et er der etableret udebruser – perfekt efter en tur i vandet.
Fra grunden er der direkte adgang til fjorden, hvor både strand og badebro venter. Området ved Lyby Strand er kendt for sin fredelige atmosfære, smukke natur og rolige omgivelser. Her er tale om et mindre og overskueligt sommerhusområde uden masseturisme, hvor husene ligger på store grunde med god afstand til naboerne, og hvor udeliv, udsigt og nærvær er i centrum.
I gåafstand finder du både iskiosk og spisested, og området byder også på slæbested til båd – perfekt for dig, der ønsker at nyde livet på vandet.
Kort sagt: Et helt igennem fantastisk sommerhus, hvor beliggenhed, kvalitet og udsigt går op i en højere enhed.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse