På vegne af Kalundborg Kommune udbydes 38 nye attraktive byggegrunde
beliggende i naturskønne omgivelser, med store grønne områder, gode offentlige
transportmuligheder og stisystemer direkte til skole og indkøbsmuligheder?
Stationsbyen Høng er Kalundborg Kommunes næststørste by, som rummer foruden
et rigt foreningsliv, eget gymnasium, landbrugsskole, kommuneskole i et nyere
moderne byggeri samt en helt ny sports- og fritidshal omringet af sø, grønne arealer,
fodboldbane, petanquebane og bevægelsesparken. Kun 10 minutter kørsel til
Slagelse og motorvejen.
Høng tilbyder ejendomspriser i et yderst konkurrencedygtigt leje og kan prale af
naturskønne omgivelser med plads til både karrieren og familien. Høng tilbyder egen
skov og masser af grønne oaser, som danner rammerne for hyggeligt samvær og
aktiv udfoldelse. Bevægelsesparken, hallen og det grønne anlægsområde udgør det
naturlige centrum for årets Sct. Hans fest, hvor folk samles fra fjern og nær. Naturen
er mangfoldig i oplandet og et yndet udflugtsmål i både hverdag og ferie.
Høng tilbyder et varieret udbud af gode indkøbsmuligheder, og det store Høngcenter
kombineret med hyggelige specialforretninger på Hovedgaden gør byen til et attraktivt
handelsområde.
Prisen for grunden er inkl. betalte tilslutningsbidrag til henholdsvis kloak, vand og el.