Dokkedal er beliggende mellem Kattegat og Lille Vildmose syv kilometer syd for Egense, 11 kilometer øst for Kongerslev og 31 kilometer sydøst for Aalborg. Landsbyen hører under Aalborg Kommune og er beliggende i Mou Sogn.
Dokkedal er beliggende helt ud til Kattegat. Landsbyen er centreret langs den nord-sydgående Kystvej, er knap en kilometer lang Der er fortov og cykelsti i begge sider af vejen, ligesom der er etableret vejbump på den gennemgående vej en regional buslinje kører gennem byen.
Dokkedal ligger i beskyttende læ for vinden fra Kattegat, idet de karakteristiske Mulbjerge tårner sig op og blokerer for havudsigten i hele landsbyens udbredelse. Vest for Mulbjergene strækker landskabet sig fladt ud, og byen indrammes mod sydvest af skovbevoksning og mod nord af marker. Mulbjergene, er et utroligt naturfænomen, og udsigten mod land og vand er fantastisk fra "
bjergenes" top.