LANDEJENDOM FÅ KILOMETER FRA HVERDAGENS STOP
Med base i Gierslev får I hjemme i det smukke, vestsjællandske landskab og med de skønne strande langs Storebælt. Det er nemlig i så indbydende rammer, at I nu kan overtage nøglerne til en charmerende landejendom med plads til familien, drømmeprojekterne og et udeliv i det helt store format – på en grund, der strækker sig over intet mindre end 5,5 hektar.
Med så mange hektar er der med andre ord plads til det hele og lidt til. Den store og ugenerede grund byder på høj, blå himmel over sig og frodig beplantning rundt om sig, og her kan I forme hverdagen lige efter jeres ønsker: lad køkkenhaven, bålstedet og drivhuset flytte ind til de grønne fingre, eller find roen på såvel terrassen som altanen, når dagen kalder på eftertanke og udsigt over omgivelserne. Carporten huser bilen, værkstedet står klar til hobbyprojekterne, og den rummelige lade giver plads til udstyr og alle de idéer, I kunne tænke jer.
Inden døre skal I indrette jer på 176 kvadratmeter, der fordeler sig over to etager. Entréen tager imod med god garderobeplads, og herfra folder stueplanet sig ud med flere opholdsmiljøer i forlængelse, så I sagtens kan være sammen og alligevel opholde jer i hvert jeres hjørne. To værelser, et badeværelse, bryggers og fyrrum fuldender etagen. Går I op ad trappen, venter endnu et indbydende opholdsrum samt et gangareal, der leder vejen forbi badeværelse nummer to, et walk-in samt et stort, lyst værelse.
Naturen er ikke noget, I behøver at opsøge, for den slår selvsagt ring om adressen på fineste vis. Alligevel kan I sætte kurs mod kyst og strand såvel som skov og sø til glæde for både store og små. Ydermere bosætter I jer blot 2,5 kilometer fra Høng, hvor I finder alt fra shopping og indkøb til station og fritidsaktiviteter. Ja, der er tilmed både dagtilbud, skole, efterskole og gymnasium i Høng.
Er det jer, der skal skrive adresse her?
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse