Natur, ro og plads til at leve
For enden af en lille, snoet grusvej, omgivet af marker og natur, ligger denne charmerende ejendom fra 1994.
Her ankommer du med skuldrene lidt længere nede end da du kørte hjemmefra. Ofte krydser råvildtet området og stilheden er noget, man hurtigt vænner sig til... Og savner, når man er væk.
Ejendommen fremstår indbydende med sin klassiske røde træfacade, som er udskiftet for få år siden, ligesom taget også er fornyet. Her er tale om en velholdt bolig så rammerne er trygge og ordentlige.
Omkring ejendommen breder ca. 7,5 hektar sig. Du får et stykke natur, hvor du har udsigt, uanset hvor du befinder dig. Her er plads til dyrehold, frirum, leg eller blot følelsen af at have luft omkring dig. En højspændingsmast passerer over området, men den ændrer ikke ved oplevelsen af at bo midt i naturen med himmel og horisont som nærmeste naboer.
Indenfor byder hovedhuset på et stort, åbent køkken med god plads til både hverdag og gæster. Spiseafdelingen samler naturligt familien, og herfra er der direkte udgang til en hyggelig og rummelig overdækket terrasse, hvor sommeraftenerne kan nydes i læ og ro.
Stuen har brændeovn, som bidrager med både varme og stemning på de kølige dage. Boligen rummer desuden tre store værelser, badeværelse og et praktisk bryggers.
Et væsentligt aktiv er, at der er forberedt til vandbåren gulvvarme i værelser, bryggers, køkken og bad, så du har en fremtidssikret løsning, som giver gode muligheder for at øge komforten yderligere.
Til ejendommen hører et stort udhus/værksted med dobbelt carport. Her er god plads til maskiner eller hobbyprojekter.
Som et ekstra plus får du også et anneks med godkendte boligkvadratmeter, komplet med både køkken og badeværelse.
Annekset giver en lang række anvendelsesmuligheder, hvad enten det er til gæster, den pladskrævende teenager, generationer under samme tag eller måske har du drømmet om en Bed & Breakfast
Hørupvej 22 er stedet for dig, der ønsker ro, natur og rummelighed, uden at gå på kompromis med komforten. Her er højt til himlen, masser af jord under fødderne og plads til at trække vejret helt ned i lungerne.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Lasse Christensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse