Plads til familien i trygge og praktiske rammer
Boligjagten kan meget vel ende på Skagensgade i Høje Taastrup, hvis I drømmer om en bolig med plads til hele familien og en rolig beliggenhed tæt på hverdagens gøremål. Her får I nemlig hjemme i et velholdt rækkehus med en dejlig have og en anvendelig kælder – alt sammen i kort gåafstand til Høje Taastrup Station, skole, daginstitution og meget mere.
Nydelig gulstensbebyggelse, grønne pletter og gode parkeringsforhold møder jer, når I triller ind i det rolige, lukkede boligkvarter. I hører til i nr. 20, hvor en dejlig, flisebelagt have vender stik syd, så udelivet kan nydes i lune solstråler det meste af dagen. På den anden side af havelågen folder et stort fællesareal sig ud med grønne plæner og legeplads – perfekt til både leg og fællesskab.
Inden døre fordeler boligen sig over flere plan med en indretning, der både er praktisk og indbydende. Fra entréen er der adgang til alle etager. På førstesalen ligger tre gode værelser samlet omkring et nydeligt badeværelse med separat bruseniche og danner en rolig, privat afdeling. I stueplan udfolder hverdagen sig ud i det store alrum, hvor stue og køkken ligger i åben forbindelse og skaber en naturlig ramme om både madlavning, samvær og gæster.
Kælderen tilfører boligen ekstra fleksibilitet med 43 bonuskvadratmeter. Her får I god plads til hobby, hjemmekontor eller overnattende gæster i et stort disponibelt rum samt et rummeligt badeværelse med bruseniche og vaskefaciliteter.
Beliggenheden gør det nemt at blive boende gennem mange kapitler af livet. Lige bag kvarteret ligger nærmeste daginstitution og Ole Rømer Skolen med klassetrin fra 0.–9., og Høje Taastrup Gymnasium nås også til fods. I nærområdet finder I grønne områder til gåture og leg samt flere indkøbsmuligheder, og til de større indkøb ligger City2 blot en kort cykeltur væk. Pendleren får desuden ideelle forhold med Høje Taastrup Station som nær nabo og let adgang til Holbækmotorvejen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Burak Aydin
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse