Lyst og indflytningsklar rækkehus med super beliggenhed for børnefamilien
Velkommen til Sophienborg – et dejligt, roligt kvarter, som mange børnefamilier falder pladask for. Her er trygge, lukkede veje og fine stisystemer, der binder skole, børnehus og indkøb sammen, så hverdagen glider let, og både store og små kan færdes trygt. De naturglade får Gribskov næsten som nabo, en oplagt destination til gåture året rundt og for pendleren er der hurtig og nem adgang til motorvejen.
Her udbydes nu et lyst, indbydende og veldisponeret rækkehus, som rammer plet hos familien med 1-2 børn. Huset er flot renoveret og står fuldstændig indflytningsklart – her kan I blot sætte nøglen i døren og begynde hverdagen med det samme.
Boligen fordeler sig over to etager med fokus på både fællesskab og privatliv. I stueetagen finder I det skønne alrum, hvor køkken og stue flyder sammen i ét stort, åbent rum – et naturligt samlingspunkt for familien. Herfra åbner de dobbelte terrassedøre ud til en dejlig terrasse, der om sommeren bliver en forlængelse af opholdsrummet. Entréen er praktisk indrettet med indbygget skab og adgang til gæstetoilet.
På førstesalen venter tre gode værelser og et lyst badeværelse – perfekt til børnefamilien, der gerne vil have både plads og atmosfære.
Hele huset emmer af kvalitet og omtanke. Her er moderne løsninger blandet med klassiske detaljer som smukke sildebensparketgulve, rene linjer og en afdæmpet, harmonisk farvepalette. Man mærker straks, at her bor mennesker, der passer på deres hjem.
Det samme gælder udearealerne: Foran huset ligger en hyggelig, lukket gårdhave med skur, og baghaven byder på en skøn terrasse med en stor el-markise der dækker hele træterrassen og en lille grøn plæne omkranset af hæk – et perfekt sted at nyde sommerdage og lange aftener under åben himmel.
Nem parkering for gæster samt isoleret skur i forhaven. Et hjem med sjæl, ro og kvalitet – midt i et område, der passer perfekt til familielivet.
Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse