Enderækkehus med solrig baghave og garage i Snestrup
På Lykkegårdsvej 28 udbyder Estate Tarup & Næsby nu et fint rækkehus i rolige omgivelser i Snestrup. Det er endda det hus med den bedste beliggenhed for enden af bebyggelsen, og foruden de 100 kvm kommer boligen med en dejlig og overskuelig have mod sydvest.
I modtages af gule sten og hvidrammede vinduer, som I ankommer til rækkehuset fra 1964. Der er plads til bilen i garagen, hvis den ikke skal bruges til opbevaring og hobbyliv, og omme bagved væk fra vejen ligger jeres nye have. Her i enderækkehuset får I én af de største haver og mest muligt privatliv, og den nemme græsplæne, som i øvrigt er indrammet fint af rækværk, vender helt perfekt mod dagens bedste soltimer i syd og vest. Når I ikke sidder uden døre, kan I fornemme udelivet i den hyggelige udestue, der forlænger sæsonen helt ud på efteråret.
Fra udestuen træder I videre ind i stuen og derfra ind til køkkenet, der har en lille spiseplads. Der er herudover to værelser, et badeværelse og et bryggers, og sidstnævnte har egen indgang. De 100 kvm fordeles i ét praktisk plan og giver jer et rigtig godt udgangspunkt, som I kan præge og modernisere lige efter jeres smag og behov.
I bosætter jer i Snestrup blot fem kilometer uden for Odense C. Området er præget af fredelige, lukkede veje med rækkehuse og villaer og munder ud i dejlige grønne arealer, skov og gode gåruter. Bare 400 meter væk ligger det nærmeste supermarked, og så får I Tarup Center en kilometer fra hoveddøren.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Rasmus Fabricius
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse