Stilrent lavenergihus med solceller – opført i 2019
På en rolig og attraktiv adresse i Bredal ligger dette lyse og moderne lavenergihus, opført i 2019 og med et boligareal på 118 m². Boligen er kendetegnet ved en stilren arkitektur og gennemtænkte løsninger, der kombinerer æstetik, funktionalitet og energieffektivitet.
Køkkenet er placeret centralt i huset og fungerer som hjemmets naturlige samlingspunkt. Herfra er der åben forbindelse til stuen, mens alrummet ligger i forlængelse af stuen og skaber et stort, sammenhængende opholdsmiljø med et flot lysindfald. De store vinduespartier giver direkte udgang til terrassen og understreger den moderne og åbne boligstil. Køkkenet fremstår stilrent og funktionelt med god bord- og skabsplads.
Boligen rummer to gode værelser samt et soveværelse og byder desuden på to badeværelser, hvilket giver ekstra komfort i hverdagen. Planløsningen er velindrettet med en god opdeling mellem stue og værelsesafdeling.
Huset er opført som lavenergihus og er udstyret med solceller på taget, som bidrager til et lavt energiforbrug og en mere bæredygtig hverdag. Ejendommen fuldendes af carport og skur med gode opbevaringsmuligheder.
Enggårdstoften er beliggende i et roligt og velfungerende lokalsamfund i Bredal tæt på Engum, hvor der er et stærkt fællesskab og et aktivt foreningsliv. Området er kendt for sit gode naboskab, fælles arrangementer og engagement i både idræt og fritidsaktiviteter. Her får du trygge rammer og et nærværende nærmiljø med nem adgang til naturen og kort køreafstand til både Vejle og Hedensted.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter Tønnes-Madsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse