En sjælden mulighed byder sig nu
Her er nålen i høstakken som med andre ord betyder at boliger som denne sjældent byder sig, men det gør den nu. Vi har fået æren af at finde den/de næste beboere til dette unikke byhus midt i Viborg enestående og charmende gamle bydel. Her er du omgivet at mange hundrede års historie og bygninger som kan fortælle mange og lange historier. Huset her er dog knap så gammel, som de fleste i området og virker nærmest nyt i sammenligning med sit byggeår i 1985. Beliggenhed i det historiske kvarter er en ren femmer, da den ligger for enden af en pigstensbelagt gård, hvor ingen andre kommer forbi. Du kan parkere din bil lige uden for hoveddøren, hvilket ikke er alle som har den mulighed her i kvarteret. Sælger har sørget for at der er lagt belægningssten på de tre siden som man kan færdes på. Desuden er der opført et stort orangeri/drivhus som kan forlænge udendørssæsonen i begge ender eller danne basis for dyrkning af egne grønsager mv. Til dine haveredskaber og måske cykel er et udhus tæt på din bolig.
Indenfor bliver du heller ikke skuffet og huset er faktisk indrettet således at du ikke er afhængig af at komme på 1. salen, hvilket er et stort plus. Vi møder først bryggers som er moderne og indrettet med vaskesøjle og skabs- og bordplads. Herefter venter kvalitetskøkkenet som er holdt i hvidt og har fine hvidevarer og bordplade. Køkkenet er i åben forbindelse til en lille stue med opvarmet klinkegulv og udgang til terrassen med elektrisk markise. Her venter mange gode stunder i fremtiden. Videre på stueplan møder vi en lille fordelergang med entré, lækkert badeværelse med gulvvarme og væghængt toilet. Endelig soveværelset med tilhørerende walk-in.
Fra den lille stue fører trappen os på 1. sal hvor vi finder et repos med adgang til et opbevaringsrum. Et værelse med skabe samt en lækker stue med dejligt lysindfald og udgang til den galvaniserede altan. Herfra kan du se Nørresø og kigge udover den charmerende bydel.
Når du bor så centralt er alt i gåafstand for dig, så du kan roligt gå ud og spise og få et glas, opleve kulturen i Viborg, Snapsting, fodbold, håndbolid og alt det andet som sker i vores by.
Bolig kan overtages hurtigt hvis du har det behov.
Hvis ovennævnte frister er næste skridt at se huset og det glæder vi os til.
- Altan
- Parkering
- Gårdmiljø
- Egen have
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse