Super velindrettet bolig med flot udsigt til Boller Sø
Velkommen til dette smukke og velholdte rækkehus fra 2003, beliggende i det rolige og naturskønne Tårs. Boligen er på 144 m² og byder på en gennemtænkt planløsning med plads til både familie, hjemmearbejde og hyggelige stunder.
Fra terrassen er der ny flisebelægning til carporten og til det skønne opbevaringsrum med hems, så rigtig god plads til julepynt, cykler mv.
Fra terrassen finder du også hovedindgangen til boligen, hvor du bliver mødt af hall/trappeopgang og husets første badeværelse, indrettet med bruser og elegante grå fliser, der giver et stilrent udtryk.
Den smukke trappe fører op til første salen, som byder på endnu et flot badeværelse med blå gulvklinker, bruser og hvidt inventar. Herudover finder man et stort soveværelse samt to gode værelser, alle med god plads og lysindfald. Fra den store stue på første salen er der udgang til tagterrassen, hvor et elegant glashegn sikrer udsigten til Boller Sø – en helt unik panoramaoplevelse.
Fra bagsiden af huset træder man ind i et lyst og indbydende bryggers, der har plads til vaskesøjle, god opbevaring og en stor bordplade med vask. Herfra åbner boligen op mod det flotte køkken-alrum, hvor køkkenøen skaber en naturlig opdeling – det giver en åben og luftig følelse, samtidig med at køkkenet bevarer en intim atmosfære. For enden af alrummet findes en lille stueafdeling med et stort vinduesparti, som giver et fantastisk lysindfald og direkte udsigt til terrassen.
Ejendommen ligger på en 579 m² grund og opvarmes effektivt via fjernvarme. Den moderne opbygning sikrer lav vedligeholdelse, og de store vinduespartier skaber lys og luft i alle rum. Haven er nem at holde, med en græsplæne og et charmerende sekskantet orangeri, som forlænger ude-sæsonen og inviterer til hyggelige stunder. Derudover er der terrasse på begge sider af huset, så man altid kan finde et solrigt hjørne på alle tider af dagen.
Tårs er en idyllisk landsby i Hjørring Kommune, kendt for sine naturskønne omgivelser og stærke lokalsamfund. Byen er omgivet af åbne marker, grønne områder og små skove, hvilket giver gode muligheder for gåture, cykelture og udendørsaktiviteter året rundt.
Tårs har et aktivt foreningsliv og traditionsrige begivenheder, der samler både lokale og besøgende. Samtidig er byen praktisk forbundet med større byer som Hjørring og Frederikshavn, hvilket giver nem adgang til butikker, arbejdspladser og andre faciliteter.
Her får man altså det bedste af to verdener: fredelige omgivelser tæt på naturen, men samtidig gode forbindelser og lokalt fællesskab – et ideelt hjem for både børnefamilier, par og alle, der ønsker komfort, plads og et skønt udeliv.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Pia Thestrup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse