Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukDet er en fortrinlig kombination af en børnevenlig, praktisk beliggenhed og en attraktiv planløsning, der udmærker rækkehuset på Baunevej 248 i Taastrup. I kan se frem til et rummeligt opholdsmiljø, tre fine værelser samt et disponibelt rum øverst oppe. Derudover råder I over hyggelige udearealer med både for- og baghave. Velkommen til.
Adressen gør sig blandt andet bemærket ved de korte afstande til hverdagens gøremål. Således finder I skole, pasningstilbud og indkøb inden for en radius af omtrent én kilometer, ligesom I bosætter jer fordelagtigt i forhold til idrætsfaciliteter og offentlig transport. Der er heller ikke langt til grønne, rekreative områder.
Boligen blev opført i 1967, og siden da er der foretaget mange gode forbedringer, der tilsammen bidrager til det nydelige udtryk. Beboelsesarealet på 82 veludnyttede kvadratmeter består i stueplan af en pæn entré, et vinkelkøkken med rigelig skabs- og bordplads samt en stor stue, som modtager et behageligt lysindfald fra de brede, vestvendte vinduer. Her arrangeres nemt en sofagruppe og et spisebord. Etagen afrundes af et badeværelse med brus.
Via trappen i entréen ledes I til første sal, og her venter jer tre regulære værelser, mens I videre på andensalen tilgodeses af et udnyttet loftsværelse, der dog ikke er godkendt til beboelse. Hele boligen opvarmes ved hjælp af fjernvarme.
Foran stuen ses en overkommelig, men velanlagt have, der i kraft af dens placering bliver en naturlig del af opholdsrummet hele sommeren. Her er en solrig terrasse, ligesom I har et mindre græsstykke og et skur. Haven omkranses af et træhegn, hvorved I kan færdes helt ugeneret. Forhaven byder tillige på en overdækket terrasse. Til rækkehuset knytter sig slutteligt gode parkeringsforhold.
Kontakt os for en fremvisning.
Udskrivningsprocent (%) | 24,60 |
Kirkeskat (%) | 0,80 |
Grundskyldspromille (‰) | 24,400 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.294 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.836 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.294 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.836 |
Antal folkeskoler (Antal) | 10 |
Antal normalklasser (Antal) | 205 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 450 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 22,0 |
Serdar Demir
Estate Taastrup A/S
Indehaver Ejendomsmægler MDEVurderingskonsulent for Totalkredit, KøberRådgiver m/Tryghedsmærke