Rummelig villa med attraktiv beliggenhed på strandsiden.
På strandsiden i Ishøj, er der ikke langt til hverken stranden eller lystbådehavnen. På få minutter kan turen klares. Det samme gælder spadsereturen til S-togsstationen. Og ikke mindst andre praktiske indslag, som skole, daginstitution, indkøbsmuligheder, idrætsanlæg og svømmehal.
Ejendommen, som er løbende vedligeholdt, er opført i 1981, og byder på 156 kvadratmeter og en kælder på 47 kvadratmeter. Husets gavle er udført i vedligeholdelsesfri Hardieplank.
Huset har solceller fra 2012.
Grunden er på 566 kvadratmeter.
Boligen er fordelt på 2 plan.
Stueetagen indeholder entre/fordelingsgang, soveværelse med indbygget skab, et værelse, dejligt køkken/alrum med trappe til første sal og udgang til haven. Herudover badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Bryggers med direkte adgang fra carport, fyrrum med nyt genvex anlæg og gasfyr fra 2014. I alrummet er der luft/luft varmepumpe.
På 1. salen er der en stor lys opholdsstue med nyere brændeovn og loft til kip samt udgang til balkon. Fra balkonen er der rigtig dejlig udsigt over områdets natur. I dag finder du også et stort værelse med walk-in closet (hvis du som potentiel køber søger et værelse mere, kan værelset nemt opdeles til 2 gode værelser).
Haven og beliggenheden er uovertruffen. Haven er indrettet med gode terrassemiljøer.
Lyder dette som stedet, hvor jeres nye hjem skal tage form? Bestil en fremvisning, og lad os byde velkommen på Birkevej 35.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Sebastian Wentzel Jensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse