Er I på udkig efter en rummelig villa med en veldisponeret planløsning, en idyllisk have og gode muligheder for at sætte jeres helt eget præg? Hvis drømmen fuldendes af en ideel beliggenhed i Ishøj, tæt på alle hverdagens gøremål, så tag med os til Pilegårds Vænge 34, hvor denne fine villa udfolder sig med et stort potentiale.
I bosætter jer på en lukket vej i et yderst attraktivt kvarter med trygge stisystemer og kort gåafstand til Vibeholmskolen. I er ligeledes tæt på daginstitution, indkøbsmuligheder, grønne arealer og strand. Endelig kan pendleren glæde sig over den lette tilgang til motorvejen og S-toget ved Ishøj Station.
Villaen er opført i 1970 og præsenterer sig med en klassisk fremtoning. Bilen kan parkeres i fliseindkørslen, inden I videre bevæger jer mod hoveddøren.
Indenfor bydes I velkommen i entréen, hvorfra hjemmet breder sig over ét plan. Dertil kommer en kælder med et badeværelse samt 5 disponible rum, hvor anvendelsesmulighederne synes uendelige - det kan være I drømmer om en gildesal, multirum, kontor eller bryggers? Der er separat indgang til kælderen.
I stueplan er hjemmets trumf den dejlige vinkelstue, der har et skønt lysindfald og en hyggelig atmosfære. Fra stuen får I tilmed direkte udgang til husets store udestue, der er et rigtig godt supplement til boligen.
Videre finder I et pænt køkken med brune fronter, god skabsplads og et tidløst design. Her er yderligere endnu et gæstetoilet samt hele 4 indretningsvenlige værelser og et badeværelse med bruseniche.
Udenfor får hele familien glæde af den store have med fliseterrassen.
Kan I se det for jer? Ring og hør nærmere.