OMRÅDE:
Du finder Hvidovrevej 213 i Risbjerg Kvarteret. Risbjerg Kvarteret finder du langs Vigerslev Parken mod Valby og er meget populært ikke mindst blandt børnefamilier. I begge ender af kvarteret, er der gode off. transportmuligheder til det centrale København. I den ene ende har du linje 1A og i den anden ende bus 8A og S-tog. Du har blot 12 min. på cykel til meget fin og børnevenlig badestrand og den hyggelige Hvidovre havn.
EJENDOMMEN:
Murstensvilla fra 1923. Huset er super hyggeligt og ligger godt placeret på grunden. Du har god plads foran og på siden af huset til forhave, indkørsel og carport/garage, men du får stadig en stor og meget ugenert baghave med masser af plads til at familien kan udfolde sig og gode hyggelige lækroge. Grunden er på hele 929 m² og jf. lokalplanen må man opføre dobbelthuse med grundstørrelse på mindst 450 m² pr. bolig, dermed kan det være en mulighed men beror på en konkret ansøgning. Bebyggelsesprocenten er 30.
INDRETNING:
Ejendommen er en gedigen murstenshus fra 1923 opført i gule mursten. Du træder indenfor i stor entré med god plads til at tage imod gæsterne og komme af med overtøjet. Umiddelbart til venstre har du et godt stort værelse. Lige frem finder du det nydelige lyse spisekøkken. Køkkenet støder op mod stuen, så hvis drømmen går i retning af køkken/alrum, så er muligheden oplagt. Stuen er stor og er i dag alene indrettet som dagligstue. Endelig har du i stueplan også et stort lyst flisebadeværelse, et stort bryggers, og et super godt disponibelt rum, som ikke er godkendt til beboelse, men som er fuldt integreret og indrettet om hobbyværksted. På 1. sal får du et stort toilet og 2 gode værelser, hvoraf det ene har udgang til altan med aftensol.