Vi har fået muligheden for at udbyde en bolig, der ikke lige lander på markedet hver dag. Dette fine hus ligger nemlig i Hf. Birkevang, der er et andelsselskab med helårsstatus. Her får I altså muligheden for at nyde den idylliske stemning og gode placering året rundt.
I Birkevang bliver I en del af et stærkt fællesskab, hvor naboer hjælper hinanden, og hvor de mange arrangementer i fælleshuset opprioriteres. Bl.a. er der er en fast barselsordning i foreningen, hvor frivillige birkevængere leverer mad i fem dage til de nybagte forældre. Området er derudover meget børnevenligt, mens de månedlige udgifter holdes lave. Alt dette finder I centralt i Brønshøj, hvor der ikke er langt til noget. Bevæger I jer ud i området, vil I bl.a. støde på indkøb efter blot 380 meter, daginstitution efter 580 meter og skole efter 700 meter. Her kan I altså nemt gå mellem de daglige gøremål, og der er ligeledes nem adgang til såvel busforbindelser som S-tog, der nemt bringer jer ind til byen, hvortil I selvfølgelig også bare kan cykle ind til Nørreport på under en halv time. Slutteligt er området også spækket med skøn natur, hvor Vestvolden og Utterslev Mose egner sig perfekt til de daglige spadsere- og løbeture.
Nærmer vi os selve huset, forbliver humøret højt. Det fremstår nemlig både indbydende og velholdt, og de hyggelige rammer fuldendes af den dejligste have. Her kan I sidde helt ugeneret og afskærmet af blomstrende træer og hæk, og der er rig mulighed for at indrette med forskellige havemøbler, så I skaber flere opholdszoner. Det praktiske udgangspunkt er dertil på plads med fin mulighed for parkering på matriklen.
Inden døre venter der jer et lyst og behageligt udtryk, der både tilgodeser moderne behov og æstetik, mens det hyggelige udgangspunkt stadig bevares. Det ses f.eks. ved det charmerende og veludstyrede køkken, der er åbnet op til stuen. Fra stuen er der derudover adgang til en skøn udestue, og rummene skaber sammen et dejligt fællesareal i hjemmet, hvor I kan indrette både spisebord, sofahjørne, læsekrog samt hobbyartikler og opbevaring. Mulighederne er i hvert fald mange, og dertil rummer huset naturligvis også et pænt badeværelse såvel som en soveafdeling med plads til en stor seng.