Moderne familievilla på top-adresse nær fælled og metro
Denne villa på Finderupvej 57 henvender sig til køberen, der ikke går på kompromis med hverken boligens eller beliggenhedens kvalitet. Villaen er et nyere klassebyggeri i tidens udtryk og med 155 kvadratmeter, der er perfekt lay-outet til det moderne familieliv. Adressen er en af de bedste i Pilegårdskvarteret, og villaen ligger på en lukket og børnevenlig vej nær kvarterets velrenommerede skole, Fælledens vilde natur og metroen, der kører til City på under et kvarter.
Til villaens features hører gulvvarme overalt, genveks, trelagsvinduer, blødgøringsanlæg, akustiklofter., Quooker og vinkøleskab Energimærket er A, og der er tale om et etplansbyggeri fra HusCompagniet med individuelle løsninger og tilvalg. Villaen stod klar i 2016 og vil de næste år kræve et minimum af vedligehold. De 155 kvadratmeter gør ikke bare villaen til en af de større boliger i kvarteret - planløsningen er uden spildplads og skaber et hjem, der i det daglige opleves og føles mindst lige så rummeligt som boliger med flere registrerede kvadratmeter. Tag for eksempel det knap 13 meter lange rum, der samler køkken, alrum og stue i ét. Her former arkitekturen en social arena, som foruden den gavmilde størrelse folder sig ud med loft til kip og store vinduesflader mod syd og vest, herunder glasdøre til terrasse og have. Tre værelser er placeret mod øst og holder en sval temperatur til natten. Af de tre værelser er det ene med eget badeværelse en oplagt forældreafdeling. Rumdelingen fuldendes af bryggers, badeværelse nummer to og endnu et stort værelse, der kan fungere som kontor, multirum, ekstra børneværelse og meget mere. De lækre indslag er mange og omfatter blandt andet Corian-bordplader i køkken, badeværelser og bryggers. I køkkenet spiller de grebsfrie HTH-elementer sammen med hvidevarer primært fra Siemens og en lydsvag emhætte med ekstern motor. Taget breder sig over 193 kvadratmeter og dækker også værksted og carport, hvorfra der er tørskoet adgang til villaen.
Finderupvej er i enderne lukket for biltrafik, men åben for cyklister og fodgængere. Man kan med andre ord gå eller cykle den direkte vej de 850 meter til Pilegårdsskolen, de 800 meter til Vestamager metrostation og de 350 meter til Fælleden og Naturcenter Amager. Vejen har kun huse på den ende side, mens den anden side er et grønt bælte. Med andre ord et trygt sted at færdes for børnene, ligesom naboskabet omkring den moderne kvalitetsvilla er usædvanlig godt med mange hyggelige arrangementer i Grundejerforeningen.
Kontakt Estate for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Aleksander Korsholm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse