Etplansvilla på børnemyldervej i Pilegårdskvarteret – med nyere varmepumpe og byens største terrasser!
I et roligt villakvarter med fantastisk naboskab, et mylder af børn og lige ved Pilegårdsskolen – ja, villaen på Sønderholm Alle 29 har en attraktiv beliggenhed, men boligen byder også ind med mange glæder.
Der er tale om en velindrettet etplansvilla med nyere varmepumpe og en tilhørende have, som må være én af byens bedste, når det gælder soltimer, afslapning og plads til de store sommerfester.
Planløsningen er moderne med køkken-alrum i åben forbindelse til stuen. Et dejligt stort rum - med smukke lysindfald og god plads til at være sammen i familien. Det ene af tre værelser er udvidet med en ekstra afdeling – velegnet til det mindste barn eller som walk-in-closet. Den gode fordeling af de 134 kvadratmeter fuldendes af badeværelse og bryggers.
Gulvvarmen, der breder sig i det meste af boligen, drives af luft-til-vand varmepumpeanlægget (installeret i 2022).
Udenfor blev der i 2022 etableret 330 kvadratmeter flisebelægning omkring villaen. Mod vejen er der plantet kirsebærlaurbærhæk, som skærmer godt af for indkig. Resultatet er privatliv, kæmpestore terrasser og altid et med fuld sol, når himlen over Amager er blå.
Langborde til 50-60 gæster er ikke noget problem her, ligesom terrasserne gerne rummer loungemøbler og Fatboy-hængekøjer, hvor man kan ligge og glæde sig over, at der ikke er nogen to-do-liste. Haven, der også har en (sydvendt) plæne til boldspil, er supernem at passe.
Omkring Sønderholm Alle 29 er der hjælpsomme naboer og rigtig godt fællesskab. Som nævnt er der mange børn her, både førskolebørn, som har daginstitutioner i området, og de større børn, der går eller cykler til Pilegårdsskolen. Gåturen til skolen - med tilhørende SFO og svømmehal – tager fem minutter.
På bykortet over Amager ligger villaen i et område med et minimum af trafikstøj. Med John’s Kagehus lige om hjørnet. Med bus tæt på. Med nem adgang til fælleden, til Vestamagers metrostation og otte kilometer fra Rådhuspladsen i København.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Frederik André Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse