Charmerende arkitekttegnet villa på en af de absolut bedste beliggenheder i det attraktive Fuglevadskvarter med Sorgenfri Slotspark som genbo.
Villaen er højt beliggende med flot udsigt over Sorgenfri Slotspark og gåafstand til Lyngby Hovedgade gennem enten den charmerende Bondebyen eller Slotsparken.
Området:
Fuglevadsvej, Caroline Amalie Vej og Borgevej danner rammen om et af de ældste og mest centralt beliggende villakvarterer i Lyngby. Området er kendetegnet ved de store velbeliggende grunde, og mange flotte ejendomme beliggende i smukke omgivelser. Kombinationen af nærheden til naturen og byen fungerer fantastisk. Endvidere ligger Lyngby Idrætspark med tennis, hal/svømmehal, fodbold og atletikbane i gåafstand, hvilket sammen med kano/kajak mulighederne i Mølleåen, der løber gennem Slotsparken, skaber de perfekte rammer for en aktiv livsstil.
Villaen er opført i 1952 og er beliggende midt på en 1151 m2 store grund hævet over vejen. Villaen byder på 140 m2 bolig i et plan, samt 136 m2. underetage i god stand.
Stueetagen består af en entré og fordelingshall, en stor indbydende stue mod vest. Her er store vinduespartier og en stor dobbelt dør ud til en fantastisk havestue, som hurtigt bliver sommerens hjerterum, hvor aftensolen og den skønne udsigt udover den frodige have mod slotsparken kan nydes. I stuen er der desuden hyggelig pejs. Stuen ligger i åben forbindelse med spisestuen hvorfra der er udgang til baghaven og østvendt terrasse. Velholdt køkken fra Schmidt beliggende ved siden af spisestuen. Her er fin mulighed for at etablere et stort køkken/alrum. Derudover 2 gode store værelser samt badeværelse. I stuen er inddraget et tredje værelse, som nemt kan reetableres. I hele stueetagen er der flotte sildebensparketgulve. Underetagen, er særdeles anvendelig og helt tør. Den består af flere store gode rum, samt bryggers og ekstra badeværelse.
Ejendommen er løbende vedligeholdt med bl.a. nyt tag og undertag i 1996, etablering af havestue, nyt køkken fra ca. 2010, og delvis udskiftning af vinduer.