Enestående liebhavervilla med Dyrehaven som nabo – kompromisløs luksus i naturskønne Hjortekær
Beliggende i det attraktive Hjortekær med Dyrehaven som nærmeste nabo, forenes eksklusiv arkitektur med en enestående naturoplevelse. Her er alt udført i kompromisløs kvalitet, og intet er overladt til tilfældighederne.
Hver eneste detalje er nøje gennemtænkt, hvilket skaber en boligoplevelse ud over det sædvanlige.Fra villaens store og lyse opholdsrum kan du nyde udsigten gennem træerne og direkte ud på hestefoldene. Naturen trækkes helt ind i hjemmet og bidrager til en særlig atmosfære af ro, æstetik og eksklusivitet. Her får du en sjælden kombination af luksus og fredelige omgivelser – en harmonisk balance mellem elegance og natur.
Villaen er beliggende på en stille og lukket vej med skov og hestefold i ryggen samt nem adgang til hverdagens fornødenheder. Indendørs mødes du af et harmonisk samspil mellem æstetik og udsøgte naturmaterialer, som smukt forbinder den naturskønne beliggenhed med den topmoderne arkitektur.
Boligens hjerte og naturlige samlingspunkt er det imponerende opholdsrum med 4 meter til loftet, som fremstår med gennemtænkte detaljer og eksklusive materialevalg. For enden åbner et elegant køkken i naturmaterialer sig op og fuldender helhedsindtrykket. Den imponerende loftshøjde og de store vinduespartier skaber en enestående rumfornemmelse og lader lyset strømme ind, mens udsigten til det grønne konstant tiltrækker blikket.
Den centralt placerede pejseindsats fungerer som en raffineret overgang mellem køkken-alrum og dagligstue. Den binder rummene sammen og bevarer samtidig følelsen af det store, åbne opholdsrum. Køkkenet er indrettet med elementer fra Reform, og disse eksklusive løsninger går igen i boligens øvrige skabsmiljøer, hvilket sikrer et gennemført og stilrent udtryk.
Udover opholdsrummet byder boligen på fire rummelige værelser samt to store og elegante badeværelser, hvoraf det ene er indrettet med dobbeltbrus og fritstående badekar. Hertil kommer en stemningsfuld vinkælder, et træningsrum og et funktionelt vaskerum – alle elementer, der fuldender den luksuriøse og gennemtænkte boligoplevelse.
De forskudte plan og halve etager tilfører arkitekturen en særlig dynamik og karakter. De velovervejede løsninger fortsætter udenfor, hvor to indbydende terrasse miljøer er placeret mellem husets to afdelinger. Her skabes både læ og optimale solforhold, hvilket giver perfekte rammer for afslapning og udeliv.
Vi kunne på netop denne bolig, skrive meget mere, men den skal opleves!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Emil Frederik Sørensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse