Velholdte rammer i en rolig og bynær kulisse
Er det første gang, I skal købe hus, og kunne I rigtigt godt tænke jer et velholdt og hyggeligt ét af slagsen, som er lige til at gå til? Så skal I tage med til postnummeret 2860, hvor villavejene er rolige, fornemmelserne grønne og byen ganske tæt på.
Ligusterhække og grønne trækroner flankerer turen ned ad Lillegårds Allé, når I begiver jer ud i nærområdet. De grønne toner fortsætter og tætner, som I nærmer jer Gyngemosen, der bare 550 meter væk folder sine plæner, træer og vand ud under solen. Er tiden til en længere gåtur – måske med familiens firbenede ven i snor? – kan I følge det naturskønne refugium til Vestvolden i den ene ende eller til Høje Gladsaxe Parken i den anden, hvor heste græsser og dunhammere skyder i vejret.
Og når hverdagen banker på døren, vil I glæde jer over to minutter på cykel til 365discount samt et kvarter til fods eller lige lidt kortere med bussen til Frederikssundsvej, hvorfra I hurtigt sætter kurs ind mod byen – og har I behov for børnepasning, er der både skole og daginstitution inden for 500 meters afstand.
Der er styr på beliggenheden – og ligeså er der på boligen. Den præsenterer sig i en fin, lysegrå farve ud mod gaden, hvor bilen kan parkeres på det brede flisestykke, mens et pænt hegn omkranser den helt ugenerede have, som kan prale af bl.a. gammel beplantning og et stort udhus/anneks.
Stykket mellem anneks og hus er dedikeret til en flisebelagt terrasse, hvor I kan slå jer ned i bløde liggestole eller ved spisebordet under parasollen. Solens bevægelse hen over himmelhvælvingen gør, at I, afhængigt af tidspunktet på dagen, kan finde både sol og skygge herude – og det samme kan siges om græsplænen, hvor den lille kan tumle omkring med hunden, mens de grønne fingre roder i jorden.
Og så skal vi indenfor på den velholdte etplansvillas 85 gode kvadratmeter. Her er vandbåren gulvvarme og en hjemlig atmosfære, der hjælpes godt på vej af hjemmets fine detaljer og intime størrelse.
Først skal to værelser indrettes som sove- og børneværelse, eller måske skal det ene benyttes som hjemmekontor, hobbyrum eller noget tredje? Badeværelset er med brus og væghængt vaskeskab, stuen er dejlig rummelig og lader sig nemt indrette med flere opholdszoner, og til sidst skal I samles til måltider og gode snakke i det hyggelige køkken-alrum.
Alt i alt nogle velholdte rammer i en rolig og bynær kulisse! Skal I mon med på en fremvisning?
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter Sepstrup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse