Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukØnsker I ikke at gå på kompromis med beliggenheden? Så bør I se nærmere på dette halve dobbelthus, der ligger tæt på Smørhullet, Helsingør by og alt til hverdagen. I får veldisponerede kvadratmeter fordelt over stueplan, første sal og en tør, anvendelig kælder, og så kan I se frem til en solrig have.
Beliggenheden er ikke til at sætte en finger på, da I bosætter jer i et roligt område med gode naboer. Til fods når I rekreative, grønne områder og stranden, og den korte afstand til byen kan hurtigt tilbagelægges på cykel. Når dagligdagens puslespil skal lykkes, kan I glæde jer over at have under halvanden kilometer til skole, indkøbsmuligheder og pasningstilbud.
Udefra præsenterer boligen sig flot med et nyere tag og vinduer fra 2014 samt et nydeligt indgangsparti fra 2019. I træder over dørtærsklen til entréen, og foruden et værelse og et badeværelse er stueplan dedikeret til hjerterum. De to stuer en suite udgør fantastiske rammer om hyggelige stunder, og i det tilstødende køkken med tidløse elementer kan livretterne tilberedes.
Trappen leder jer op til et repos, der er udnyttet med skabsløsninger, samt to regulære værelser, mens kælderen tilstøder med gode bonuskvadratmeter. I finder tre disponible rum og et badeværelse, der blev renoveret i 2012 med gulvvarme, bruseniche og spabad. Der er endda fin plads til vaskefaciliteterne, og så skal det nævnes, at loftet også kan bruges til den overskydende opbevaring.
Fortil pryder opvoksede buske, mens haven er holdt enkel med få træer og en omkransende hæk, således at der både er mulighed for leg og afslapning. I råder ydermere over et skur med tre rum til haveredskaber og plæneklipper.
Har vi vakt jeres interesse? Book en fremvisning!
Udskrivningsprocent (%) | 25,44 |
Kirkeskat (%) | 0,63 |
Grundskyldspromille (‰) | 28,500 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.369 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.769 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.369 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.769 |
Antal folkeskoler (Antal) | 7 |
Antal normalklasser (Antal) | 250 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 796 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 22,2 |
Kontantpris | 2.695.000 |
Ejerudgift pr. md. | 3.773 |
Udbetaling | 135.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 10.631 |
Netto ekskl. ejerudgift | 9.164 |
Morten Friis
Estate Helsingør - Morten Friis
Indehaver Ejendomsmægler MDEVurderingskonsulent for Totalkredit