Villa med søudsigt og selvstændig atelierlejlighed. To huse i et!
På attraktive Marienlyst Allé ligger denne karakterfulde villa fra 1903 – fredeligt og grønt, men så centralt, at Helsingørs byliv, station, havn, skov og Øresund kan nås til fods. En sjælden kombination af by og natur, og dertil en ejendom, der byder på noget ganske unikt:
Ud over villaen følger nemlig en separat atelier-lejlighed med køkken og bad: Man får to boliger i én!
Hovedhuset rummer 190 boligkvadratmeter samt en høj og anvendelig kælder på 83 m². Hertil kommer atelier-lejligheden, der ligger adskilt fra huset og giver en fleksibilitet, som er svær at finde i en klassisk villa. Her kan den store teenager få sit eget sted, gæster eller familie kan bo selvstændigt, og der er oplagte muligheder for udlejning, liberalt eller kreativt erhverv.
Selve villaen har al den atmosfære og personlighed, man kan ønske sig i et hus fra begyndelsen af 1900-tallet. I stueetagen ligger det lyse køkken, med god spiseplads i den lille havestuesamt et tilstødende værelse/kontor. Her kan væggen let fjernes, hvis drømmen er et større og mere åbent køkken-alrum.
Den store opholdsstue har en smuk svensk kakkelovn som naturligt blikfang, mens de store vinduer trækker lyset og haven helt ind i boligen. Fra husets vinduer mødes man igen og igen af grønt udsyn til træer, parken med søen og den store dejlige have, der omkranser huset og skaber en fredfyldt ramme om hverdagen.
På førstesalen finder man tre gode værelser samt et stort og flot badeværelse. Også her er lyset og de grønne omgivelser en markant del af oplevelsen.
Den høje kælder tilfører endnu flere anvendelige kvadratmeter og har egen indgang, badeværelse og køkkenfaciliteter. Det giver ekstra plads til familiens skiftende behov, hvad enten det er hobby, hjemmearbejde, gæster eller de større børn, der ønsker deres egen afdeling.
Endelig er der så atelier-lejligheden. En selvstændig bygning, som i dag er udlejet, og som med eget køkken og bad fungerer helt separat fra hovedhuset. Det store rum med loft til kip, antik pejs og en karakterfuld hems giver lejligheden sin helt egen identitet. Trappen til hemsen siges endda at stamme fra Helsingør Værft. Her er atmosfære, historie og ikke mindst muligheder som selvstændig bolig, teenageafdeling, gæstehus, kunstner atelier, hjemmekontor, liberalt erhverv eller udlejning.
Ejendommen er gennem de senere år løbende forbedret med blandt andet nyt badeværelse, renovering af elinstallationer, understøbning og sikring af huset, nye vinduer, spanske altaner, balkondøre samt etablering af orangeri.
Beliggenheden fuldender oplevelsen. Marienlyst Allé er en af de adresser, hvor man kan have følelsen af at bo grønt og tilbagetrukket og samtidig være tæt på alt. Haven omkranser huset med træer og grønne kig, mens Marienlyst Slot, skoven og Øresund ligger lige i nærheden. Går turen den anden vej, venter Helsingørs historiske centrum, havnen, Kulturværftet, caféer, butikker og Helsingør Station.
Det giver en hverdag, hvor bilen ofte kan blive stående, og hvor en tur til vandet, skoven, byen eller toget blot kræver et par gode sko.
En villa med sjæl, en grøn beliggenhed midt i Helsingør med den sjældne ekstra mulighed for to boliger på samme ejendom. Her er plads til familien, teenageren, gæsterne, arbejdet eller en lejer – og friheden til at indrette livet, som det passer jer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Morten Friis
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse