Leder I efter den perfekte bolig med alle dagligdagens fornødenheder og naturen i gåafstand, bør I tage et kig på denne ejendom.
De 108 kvadratmeter fremstår i virkelig god stand og er helt klar til den næste ejer. Her er plads til både de 'unge' seniorer, til børnefamilien og til familien, der har en teenager i huset, men leder efter den nemme bolig.
Facade, tag, vinduer, naturgasfyr er alle i nyrenoveret / perfekt stand, mens indretningen er fleksibel, så stuer og værelser kan åbnes op eller lægges sammen efter behov.
Adgangen sker via den lille sti, som ligger for enden af Løntoften - meget privat og roligt på trods af lokaltoget, som kører nede bag ejendommen. Indkørsel med carport og udhus leder gennem forhaven til hoveddøren i gadeniveau.
Her findes i stueplan entré, renoveret badeværelse, bryggersrum / depot, soveværelse, lyst køkken med ovenlys og endelig en stor dagligstue med udgang til overdækket terrasse og haven, samt endnu et stort soveværelse.
Første sal har tidligere været indrettet med 2 værelse, men er omdannet til én stor overetage med dagligstue og kontor, samt balkon mod syd. (2 gipsvægge kan gendanne indretningen etagen til to gode værelser.)
Haven er med sol hele dagen igennem og er passet i alle årene med stauder, højbede med køkkenhave og en plan græsplæne til sommerfest eller badminton. Her er terrasser, udhus og en dejlig privat atmosfære.
En virkelig god og indbydende ejendom med en helt særlig beliggenhed...