Smagfuldt istandsat etplansvilla, perfekt til familien med børn
På adressen Møllebjergvej får I et hjem, hvor naturen, udsigterne og roen smelter sammen med en gennemført og varm bolig, der er skabt til familiens hverdag. Ramløse Bakker ligger direkte ud til Arresøs bred og omgives af åbne vidder og smukke landskaber, hvor øjet kan vandre frit. Her folder søens omgivelser sig ud, og gennem Tisvilde Hegn kan I gå hele vejen til stranden. Det er et område, hvor stilhed, luft og lys skaber en sjælden naturoplevelse lige uden for døren.
Boligen er istandsat med en stilsikker hånd, hvor klassisk hygge møder moderne funktionalitet. Rummene hænger smukt sammen, materialerne er nøje udvalgt, og den røde tråd i indretningen giver en behagelig og indbydende atmosfære. Planløsningen i ét plan fungerer optimalt for familien med 1–3 børn. Forældreafdelingen er rummelig, et værelse tæt ved passer perfekt til den mindste, og en separat børneafdeling med to værelser og eget badeværelse giver både nærhed og privatliv. Fællesrummene hører til blandt boligens største styrker – stuen med brændeovnens varme og alrummet med plads til langbordet er naturlige samlingspunkter, hvor både hverdagen og livets store begivenheder får rigelig plads.
Udelivet er tænkt med i alle detaljer. Fra stuen er der udgang til en stor, overdækket terrasse, der forlænger sæsonen og skaber en lun base fra tidligt forår til langt ind i efteråret. Fra alrummet kan I træde direkte ud på en solrig terrasse med lys det meste af dagen, og på den modsatte side af huset finder I endnu et terrassemiljø, hvor udsigten til den åbne natur er helt betagende – et sted, hvor dagens tempo sænkes helt af sig selv.
I området møder I et varmt og engageret naboskab, hvor fællesskabet trives, og hvor man – hvis man ønsker det – kan deltage i hyggelige arrangementer som Skt. Hans i mosen, fællesspisninger og havevandringer med fælles frokost. Det skaber en sjælden sammenhængskraft og et nabolag, hvor man hurtigt føler sig hjemme. Naturen omkring boligen er rig og levende med råvildt, egern og mange sjældne fugle, der jævnligt viser sig i haven og omgivelserne.
Til ejendommen hører en stor garage med tilstødende værksted, som giver plads til både opbevaring, værktøj, kreative projekter og pladskrævende hobbyer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse