Stor og velholdt familievilla med værksted, solrig have og god beliggenhed
På Anemonevej 6 er der plads til familien. Plads til samvær, plads til privatliv, plads til hobbyer og DIY-projekter i hus og have. Villaen her er ikke bare et hus, det er et hjem. Et hjem, hvor der er en fin balance mellem det funktionelle, det stemningsskabende, det velholdte og en følelse af, at her skal livet leves godt. Således er alt pænt, velholdt og brugbart og det er tydeligt, at her bor mennesker, som både tager sig af tingene og husker hyggen.
Indenfor er pladsen godt fordelt. Her får I 4 gode værelser og store, lyse fællesrum. Her er rummelig entré, gæstetoilet og badeværelse og et stort, praktisk bryggers. Til huset hører desuden et stort, disponibelt rum med et hav af anvendelsesmuligheder samt en carport med tilstødende værksted.
Grunden er utroligt godt udnyttet. Foran huset er der etableret en stor, god indkørsel. I baghaven og rundt om huset er det blevet til flere skønne hyggekroge og terrasser, køkkenhave, bålplads, legehus og trampolin og en masse flot og velholdt beplantning, der skaber en hyggelig atmosfære. Solen skinner fra tidlig morgen og til langt ud på de lyse sommeraftener.
Gørløse er et dejligt sted at bo for børnefamilier. Her er trygge rammer, skøn natur og alt hvad det kræver for, at den aktive hverdag glider nemt. Fra Anemonevej 6 er der kort og sikker vej til alt, hvad en I har brug for som familie. Både skole og integreret børnehus er lige i nærheden. Her er aktive foreninger, som samler byens beboere om blandt andet fodbold, gymnastik og hyggelige arrangementer gennem året. Byen har gode indkøbsmuligheder til de daglige behov, mens Hillerøds store udvalg af shopping og kulturliv kun er ti minutters kørsel fra indkørslen. Pendleren får gode forhold med både offentlig transport og bilen. Gørløse station, hvor lokalbanen hurtigt forbinder jer med Hillerød og S-togsnettet og nem og hurtig tilkørsel til motorvejsnettet.
En skøn bolig, i et dejligt lokalmiljø og med plads til det hele.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse