Charmerende villa for enden af lukket stikvej
Denne skønne familievilla er opført i 1957 og fremstår idag rummelig, velholdt og indbydende med en hyggelig atmosfære, der straks får jer til at føle sig hjemme. Hertil kommer en fantastisk have, som skaber de perfekte rammer om udelivet.
Beliggenheden byder på en skøn kombination af nærhed til byens mange tilbud og rolige omgivelser. Huset ligger som det sidste på en lille, lukket stikvej, hvor både hus og have danner en fredelig ramme om hverdagen. I bydes velkommen til en bolig med god plads til hele familien. I stueplan finder I to gode værelser, et hyggeligt spisekøkken, badeværelse samt en stor og lys stue med direkte udgang til et stemningsfuldt terrassemiljø. På førstesalen venter en rummelig og møblerbar repos samt to store værelser, hvoraf det ene har adgang til både walk-in closet og eget toilet.
Hertil kommer en anvendelig kælder med egen indgang, viktualierum, stort vaskerum samt et godt disponibelt rum med plads til både hobbyer og opbevaring.
Haven er noget helt særligt. Den store terrasse ligger i niveau med stuen og suppleres af en flot pavillon, som forlænger udesæsonen og skaber en hyggelig ramme om både hverdag og gæster. Her er smuk, opvokset beplantning med blandt andet roser, æbletræ, birketræ, brombær og blomstrende buske, mens plænen giver masser af plads til leg og aktiviteter. Foran huset finder I en flisebelagt indkørsel med adgang til den rummelige garage.
For børnefamilien er beliggenheden særligt attraktiv. Inden for kort afstand finder I hele tre skoler, legeplads, fodboldbane, daginstitutioner, gode indkøbsmuligheder samt et bredt udvalg af fritids- og sportsaktiviteter. Hillerøds centrum ligger blot cirka 2,5 kilometer fra boligen, og i lokalområdet er der løbende aktiviteter og arrangementer, som bidrager til et aktivt og velfungerende nærmiljø.
En velholdt villa med masser af plads, en skøn have og en beliggenhed, der forener rolige omgivelser med nærhed til alt det, hverdagen kræver.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse