Beliggende i det attraktive "sygehuskvarter" i Hillerød øst. Meget børnevenligt og få min gang til store grønne områder. Stisystemer til skole og børneinstitution gør vejen let for de yngste. Ingen gennemkørende trafik. 10 min. gang til Netto, Rema, bager og flere take away muligheder. Få hundrede meter fra Slotsparken og stort skovområde (Gribskov), hvor en del er udlagt til hundeskov. Tæt på Hillerød centrum. Bus og togforbindelse indenfor få minutters afstand. Kort sagt, roligt og samtidig centralt for de daglige gøremål.~
~
Indretningen byder på: Entre og fordelingsgang med klinkegulv, flot opholdsstue med pænt trægulv og store vinduespartier ud til den helt ugenerede have. Pænt lyst Invita spisekøkken. Soveværelse med skabe, kontor/arbejdsværelse samt lyst flisebadeværelse med bruseniche og gulvvarme. I ejendommens vestlige ende er der indrettet mindre stue/alrum med udgang til terrasse, 2 soveværelser, velholdt badeværelse med gulvvarme samt lille the-køkken. Denne del af boligen er perfekt som f.eks. teenagerafdeling, familiens børn eller overnattende gæster.
God tør og højloftet kælder som indeholder gode disponible rum, gildestue/alrum, viktualierum, værksted samt vaskerum og fyrrum
Ejendommen er hulmursisoleret og har nyere energivinduer og døre samt tegltag fra år 2019.
Tilhørende carport, udhus samt godt drivhus.
EN EJENDOM, MED GOD BELIGGENHED SOM ER ET BESØG VÆRD!
(den vedhæftede plantegning er ikke målfast)