Velindrettet etplansvilla med spændende muligheder og super beliggenhed
Kongens Vænge er et attraktivt kvarter i Hillerød Øst, hvor I er tæt på både skov og by, skoler, fritidsinteresser og daginstitutioner. Du får glæde af de lukkede villaveje og stisystemet skaber trygge rammer og færdes i, mens nem og hurtig tilkørsel til Isterødvej giver pendleren gode forhold. Her udbydes nu en super velindrettet etplansvilla, perfekt til børnefamilien. Her er en perfekt blanding af, at huset nogle steder trænger til opdateringer og af velholdte faciliteter, der gør det muligt at tage det i etaper. Udgangspunktet er en super planløsning, en skøn, sydvestvendt have og en yderst attraktiv beliggenhed.
Indenfor er kvadratmeterne optimalt udnyttet og boligen byder således på både forældreafdeling, med badeværelse med kar og separat brus, yderligere tre værelser samt endnu et badeværelse, dette med brus. Her er rummeligt bryggers med egen indgang og et lyst og lækkert alrum, der ligger i åben forbindelse med en rummelig og indretningsvenlig stue. Fra alrummet er der udgang til en hyggelig havestue og fra stuen til en dejligt solrig, sydvestvendt terrasse, hvor et overdækket parti forlænger udesæsonen.
Haven er højt beliggende og dejligt ugenert, omkranset af tæt hæk og perfekt orienteret for solen. Her kan I finde solstråler fra tidlig morgen og til langt ud på de lyse sommeraftener. Her er stor plæne med god plads til leg og sjov og foran huset er der etableret en rummelig indkørsel med plads til to biler.
En dejlig bolig med masser af hjemlig stemning og masser af muligheder.
Vi glæder os meget til at vise jer rundt.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse