Velholdt, lys og lækker familievilla med god beliggenhed
På Løngangsgade 42 bliver I mødt af en helt særlig stemning – her er både hyggeligt, lækkert og masser af plads til hele familien. I får en hverdag i et attraktivt og roligt kvarter, hvor alt det, man har brug for, ligger lige om hjørnet. Bare 100 meter fra hoveddøren fører gang- og cykelbroen jer trygt over Herredsvejen, og både skoler, institutioner, indkøb og grønne åndehuller som Munkeengen og Slotsparken ligger inden for kort gåafstand.
Villaen er opført i 1963, men fremstår i dag som en moderne og stilfuld familievilla, der emmer af lys, komfort og velvære. De to etager tilbyder en skøn fordeling af rum, hvor der både er plads til nærvær og til at trække sig tilbage.
I stueetagen er der tænkt på hverdagslivet og de gode stunder sammen. Det store, vinkelformede alrum samler køkken, stue og spisestue i ét – et indbydende opholdsrum fyldt med lys fra den brede terrassedør, som skaber en naturlig forbindelse til haven. Det lækre, grebsløse køkken med integrerede hvidevarer og stor køkkenø indbyder til både madlavning, samtale og hyggelige morgenstunder. Herudover rummer etagen et lyst værelse, et af hjemmets to badeværelser, en flot entré og et praktisk bryggers med egen indgang.
Førstesalen byder jer velkommen med en åben og luftig stue, der nemt kan bruges som ekstra værelse, hvis behovet opstår. Her finder I også to rummelige værelser, endnu et badeværelse samt to små, praktiske opbevaringsrum, der med fordel kan bruges som små walk-in closets.
Haven er privat, overskuelig og fyldt med små, hyggelige kroge, hvor solen kan nydes fra morgen til aften. Den varierede beplantning giver en behagelig atmosfære og gør uderummet til et perfekt supplement til boligens mange skønne rum.
Dette er et hjem med sjæl – et af de steder, hvor man straks føler sig velkommen og kan se sig selv trives fra dag ét.
Vi glæder os til at byde jer indenfor.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse